Dansk Transport og Logistik

Kæmpe brændstofanlæg ved København kan hjælpe danske vognmænd

Del

Planer om at opføre verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer ved København kan blive gennembruddet for danske vognmænds grønne omstilling af den tunge transport. Det vil være helt afgørende for, at landtransporten kan give sit bidrag til de politiske klimamål, mener DTL – Danske Vognmænd.

Ifølge Berlingske går en række af Danmarks største virksomheder nu sammen i et usædvanligt samarbejde, der skal være med til at sikre, at Danmark kan reducere sin CO2-udledning med 70 pct. inden 2030. Gruppen af virksomheder består blandt andet af Ørsted, Mærsk og DSV, og de vil bygge en enorm københavnsk brintfabrik, der skal forsyne lastbiler, skibe og fly med grøn energi.

Det glæder DTL – Danske Vognmænd, at de tunge lokomotiver i inden for dansk erhvervsliv nu rykker for alvor og giver et konkret på, hvordan man i 2030 vil kunne levere mere end 250.000 ton bæredygtige brændstoffer til brug i busser, lastbiler, skibe og fly.

Videre med grøn omstilling

- Dette her med bogstavelig talt at hive brændstof ned fra luften er ikke noget nyt begreb, for de tekniske universiteter har arbejdet med den slags konverteringsteknologier i mange år. Men det er først nu, når det tunge erhvervsliv sætter turbo på, at det for alvor kan blive til noget. Og det vil kunne omstille vejtransporten i en grad, der ikke er set før, udtaler DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Vognmændene i Danmark hilser derfor det såkaldte Power to X produkt – også kaldet elektrofuels – meget velkommen. Det er en af mulighederne for her og nu at komme videre med en grøn omstilling. En af de afgørende faktorer er forsyningssikkerhed. Det vil et projekt, som det nævnte kunne bidrage til, vurderer Erik Østergaard.  

Hop med på vognen eller vente

Den gennemsnitlige vognmandsvirksomhed har fem biler. Når der skal træffes beslutning om nyanskaffelse, er el- og brintlastbiler endnu ikke den mest konkurrencedygtige beslutning. Omkring en tredjedel af driftsomkostningerne er energi. Det kan sammenlignes med meget energitunge virksomheder. Derfor kræver det alternative brændstoffer på markedet og forsyningssikkerhed. Det har DTL gentagne gange fremhævet som den helt afgørende faktor for en grøn omstilling i den tunge vejtransport.

- Det nye initiativ er helt på linje med anbefalingerne i Klimapartnerskabet for Landtransport hvor DTL sad med om bordet. Helt afgørende er selvfølgelig, at de nye e-fuels er konkurrencedygtige i forhold til alternativerne, og her er produktionsomkostninger og afgiftsstrukturen selvfølgelig helt afgørende, siger Østergaard.

 - Vognmændene skal med andre ord træffe beslutning om at hoppe med på vognen allerede nu, eller vente, til teknologierne er modnet, eller lovgiverne har udpeget, hvilke løsninger der skal satses på. Power to X løsningen kan anvendes på eksisterende køretøjer og kommer derfor foran andre løsninger, mener DTL – direktøren, der håber, at politikerne griber de gode intentioner fra erhvervslivet, der ligger i projektet.   

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25

Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00

Links

Information om Dansk Transport og Logistik

Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
1270 København K

70 15 95 00http://dtl.eu/

 

Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.

 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik

Vognmændene: Stop mummespillet om infrastrukturen25.6.2020 18:59:18 CESTPressemeddelelse

Atter er de længe ventede politiske forhandlinger om landets trafikale infrastruktur sat på pause. Forud for folketingsvalget sidste år skortede det ellers ikke på omfattende infrastrukturudspil fra både den daværende regering sammen med DF samt Socialdemokraterne selv. Denne gang er en af landets mest presserende udfordringer blevet parkeret i statsministeriet ifølge flere af Folketingets partier, der blot kan se frustreret til. DTL – Danske Vognmænd opfordrer regeringen til at tage både folkestyret og folket alvorligt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum