Coop Danmark A/S

Kæmpe aftale om fibernet til hele Danmark

Del

Nianet og Coop indgår aftale der skaber grundlaget for fremtidens digitale dagligvarehandel og sikrer bedre netforbindelser i yderområder

Danmarks største dagligvarevirksomhed, Coop, har indgået en stor aftale med Nianet A/S, om fibernet til minimum 1050 Coop butikker i Danmark.

Det skal skabe fundamentet for fremtidens IT i butikkerne.

Aftalen indebærer, at der nu kommer fibernet i mange, mindre befolkede områder, og dermed får mange borgere langt bedre netforbindelse, end de har i dag. Arbejdet begynder i løbet af kort tid, og allerede i år vil mange opleve bedre forbindelser. Fordi Coop opgraderer deres infrstruktur markant (minimum 100 megabit fiber pr. butik), vil det trække fiberinvesteringer ud til områderne, hvor Coop har sine butikker.

”Med denne aftale har vi taget et væsentligt skridt mod fremtidens Coop, hvor vi kommer til at tilbyde vores medlemmer og kunder mange nye løsninger, der vil gøre deres hverdag lettere. F.eks. i form af Coop Medlem app´en, som flere hundrede tusinde allerede har downloade på deres smartphones,” siger teknologidirektør Kræn Østergård Nielsen, Coop.

Nianet, der er ejet af 14 regionale energiselskaber, er begejstret for at have vundet ordren, i kamp mod markedets øvrige og større udbydere.

”Vi glæder os i den grad over ordren, både fordi det er en stor ordre for os og fordi vi synes, at Coops værdier og vores passer perfekt sammen. Med dette projekt kan vi give et kæmpe løft til yderområder, som mange steder i dag plages af meget dårlige netforbindelser,” siger adm. direktør Rasmus Helmich, Nianet A/S

Coop valgte Nianet af flere årsager.

”1. De var konkurrencedygtige på pris

2. Vi har vurderet, at vi vil få den bedste service, fordi de selv ejer deres fibernet

3. De er ligesom os forbrugerejet. Det gør, at de ønsker at give alle danskere bedre netforbindelse, også dem som bor i yderområder, hvor det ikke umiddelbart er rentabelt for de større og traditionelle fiberselskaber at levere,” siger Kræn Østergård Nielsen.

Yderligere information:

Teknologidirektør Kræn Østergård Nielsen, Coop, 5221 3201

Adm. direktør Rasmus Helmich, 2083 9111

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop siger farvel til dåser20.7.2018 09:24pressemeddelelse

Tomater og de fleste andre former for konserves skal fremover ikke længere være emballeret i metal-dåser i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma. Som led i Coops nye emballagestrategi skifter Coop dåserne i sine egne varemærker, Änglamark og Coop, ud med såkaldte bricks, der primært består af fibre (pap/papir). De første varer er allerede i butikkerne nu. Og i løbet af de kommende 12 måneder vil de fleste emballager være skiftet ud til de nye, langt mere bæredygtige udgaver. ”Med et årligt salg på mere end 12 millioner dåser, vil det formentlig være det emballage-skifte i dansk dagligvarehandel, der har størst betydning for miljøet i mange år,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese. Den store miljømæssige fordel er, at man skifter fossile materialer, der ikke er fornybare, ud med fibre, der let fornys. Dertil kommer, at der betydelige klimamæssige besparelser, når varerne skal distribueres fra emballageproducent til fødevareproducent, fra producent til lagre, og fra l

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum