Kabelbakterier kan reducere drivhusgasser fra risdyrkning drastisk

Halvdelen af verdens befolkning får deres næring fra ris, men risdyrkningen er hård ved klimaet. Rismarkerne tegner sig for fem procent af den globale udledning af drivhusgassen metan, som er 25 gange stærkere end CO2.
Det skyldes, at risplanterne vokser i vand. Når markerne oversvømmes, bliver jorden fattig på ilt, hvilket skaber de rette betingelser for mikroorganismer til at producere metan.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Universitetet Duisburg-Essen sammen fundet ud af, at kabelbakterier kan være en vigtig del af løsningen. I laboratoriet har de dyrket ris i jord med og uden kabelbakterier og målt, hvad der kom ud.
”Og forskellen var langt over mine forventninger. Potterne med kabelbakterier udledte 93 pct. mindre metan, end potterne uden kabelbakterier,” siger Vincent Valentin Scholz, som gennemførte forsøgene som Ph.d.-studerende på Center for Elektromikrobiologi (CEM) på Aarhus Universitet.
Resultatet offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Øger sulfat og dæmper mikrober
”Kabelbakterier transporterer elektroner over centimeterafstande langs deres filamenter, hvilket ændrer de geokemiske forhold i den vandmættede jord. Kabelbakterierne recirkulerer jordens svovlforbindelser og opretholder dermed en stor mængde sulfat i jorden. Det har den konsekvens, at de metanproducerende mikrober nedsætter deres aktivitet,” forklarer Vincent Valentin Scholz.
Det er allerede kendt, at risavlerne kan bremse udledningen af metan midlertidigt ved at sprede sulfat på rismarkerne. Det arbejde kan kabelbakterierne tilsyneladende gøre for dem – og ikke kun midlertidigt.
Dette fund tilføjer en ny vinkel til kabelbakteriernes rolle som økosystemingeniører. Vincent Valentin Stolz og de øvrige forfattere understreger, at de endnu kun har den allerførste laboratorieobservation. Men de finder det fristende at spekulere i, at berigelse med kabelbakterier ved fornuftig styring af vand- og jordforhold kan blive en bæredygtig og bekvem løsning til at reducere metanudledninger fra rismarker - om end det selvfølgelig kræver feltundersøgelser at se, hvordan kabelbakterier kan trives i rismarker.
Artiklen “Cable bacteria reduce methane emissions from rice-vegetated soils” i Nature Communication er skrevet af
Ph.d.-studerende Vincent Valentin Scholz, lektor Nils Risgaard-Petersen og professor Lars Peter Nielsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, og professor Rainer Meckenstock fra Umweltmikrobiologie und Biotechnologie på Universität Duisburg-Essen
Nøgleord
Kontakter
Vincent Valentin Scholz, Ph.d.-studerende
Mobil: 5278 4137
Mail: vincent.scholz@bios.au.dk
Twitter: @Vincent_Scholz og @CEMAarhus
Lars Peter Nielsen, professor og leder grundforskningscentret CEM
Mobil: 6020 2654
Mail: lpn@bios.au.dk
Billeder


Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum