Kabelbakterier kan reducere drivhusgasser fra risdyrkning drastisk

Halvdelen af verdens befolkning får deres næring fra ris, men risdyrkningen er hård ved klimaet. Rismarkerne tegner sig for fem procent af den globale udledning af drivhusgassen metan, som er 25 gange stærkere end CO2.
Det skyldes, at risplanterne vokser i vand. Når markerne oversvømmes, bliver jorden fattig på ilt, hvilket skaber de rette betingelser for mikroorganismer til at producere metan.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Universitetet Duisburg-Essen sammen fundet ud af, at kabelbakterier kan være en vigtig del af løsningen. I laboratoriet har de dyrket ris i jord med og uden kabelbakterier og målt, hvad der kom ud.
”Og forskellen var langt over mine forventninger. Potterne med kabelbakterier udledte 93 pct. mindre metan, end potterne uden kabelbakterier,” siger Vincent Valentin Scholz, som gennemførte forsøgene som Ph.d.-studerende på Center for Elektromikrobiologi (CEM) på Aarhus Universitet.
Resultatet offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Øger sulfat og dæmper mikrober
”Kabelbakterier transporterer elektroner over centimeterafstande langs deres filamenter, hvilket ændrer de geokemiske forhold i den vandmættede jord. Kabelbakterierne recirkulerer jordens svovlforbindelser og opretholder dermed en stor mængde sulfat i jorden. Det har den konsekvens, at de metanproducerende mikrober nedsætter deres aktivitet,” forklarer Vincent Valentin Scholz.
Det er allerede kendt, at risavlerne kan bremse udledningen af metan midlertidigt ved at sprede sulfat på rismarkerne. Det arbejde kan kabelbakterierne tilsyneladende gøre for dem – og ikke kun midlertidigt.
Dette fund tilføjer en ny vinkel til kabelbakteriernes rolle som økosystemingeniører. Vincent Valentin Stolz og de øvrige forfattere understreger, at de endnu kun har den allerførste laboratorieobservation. Men de finder det fristende at spekulere i, at berigelse med kabelbakterier ved fornuftig styring af vand- og jordforhold kan blive en bæredygtig og bekvem løsning til at reducere metanudledninger fra rismarker - om end det selvfølgelig kræver feltundersøgelser at se, hvordan kabelbakterier kan trives i rismarker.
Artiklen “Cable bacteria reduce methane emissions from rice-vegetated soils” i Nature Communication er skrevet af
Ph.d.-studerende Vincent Valentin Scholz, lektor Nils Risgaard-Petersen og professor Lars Peter Nielsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, og professor Rainer Meckenstock fra Umweltmikrobiologie und Biotechnologie på Universität Duisburg-Essen
Nøgleord
Kontakter
Vincent Valentin Scholz, Ph.d.-studerende
Mobil: 5278 4137
Mail: vincent.scholz@bios.au.dk
Twitter: @Vincent_Scholz og @CEMAarhus
Lars Peter Nielsen, professor og leder grundforskningscentret CEM
Mobil: 6020 2654
Mail: lpn@bios.au.dk
Billeder


Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum