Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Jyske naboer spiller akustisk i Næstved

Del

Helge Engelbrechts orkester Neighbours drager i 2023 på turné som bringer dem til Næstved hvor de spiller lørdag den 1. april på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Det jyske band Neighbours kan i starten af 2023 opleves i Ny Ridehus ”I det akustiske hjørne”. Helt på samme måde, som bandet gennem mange år har optrådt i det gamle tømrerværksted i Mariehaven hos Helge Engelbrecht i Ansager.

”Og vi glæder os” lyder det fra Helge på hovedkontoret i Mariehaven i Ansager. ”Der er mange, der har efterspurgt drengeholdet fra Mariehaven med lige netop den koncertform og ganske vist har vi haft enkelte koncerter ud af huset på den måde gennem årene, men denne gang planlægger vi en decideret danmarkstur med foreløbig 12 koncerter i marts og april 2023. Og det bliver med garanti supergodt!”

Neighbours er grundstammen i det store sommersangsorkester Neighbours & Friends, som især kendes fra Mariehaven. De 6 herrer på Neighbours-holdet er: Helge Engelbrecht, Ronnie Flyvbjerg Olesen, Tommy Rasmussen, Morten Husted, Dennis P og Allan Nagel. Bandet blev startet helt tilbage i 2002 og er mere end bare ”still going strong”.

”Vi har i dag et stort repertoire af egne sange, som mange efterspørger og er altid på vej også med nyt materiale. Vi elsker at blande kortene, serverer gerne en god blanding af det hele, krydrer det med lidt munter snak og har det allerbedst med publikum helt tæt på scenen. Det er sådan, det fungerer, når vi optræder i det, vi kalder ”Det akustiske hjørne” og vi synes faktisk, det lykkes ret godt hver eneste gang”, siger Engelbrecht.

Har du lyst til at opleve det populære orkester, kan du købe dem på Grønnegades Kaserne Kulturcenter billetkontor. Du kan reservere billetterne på forhånd på tlf. 5588 3940. Du har også mulighed for at købe billetter til koncerten i Næstved på kulturcentrets hjemmeside www.gkkultur.dk.

Kontakter

Billeder

Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
4700 Næstved

5588 3940http://www.gkkultur.dk

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Program for Kulturnat Næstved er parat29.9.2022 09:54:58 CEST | Pressemeddelelse

Det imponerende program kan nu ses digitalt, og byder på et væld af oplevelser i Næstved by den 7. oktober. Her kan du blandt andet prøve kræfter med brandslukning, se sygehuset indefra, lære om byens skulpturpark, komme til fernisering af et nyt værk på Næstved Bibliotek, nyde synet og tonerne fra byens unge talenter, og høre forfatter Peter Øvig Knudsen fortælle om hans indlæggelse på den lukkede med svær depression.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum