SmartWeb

Jyske mænd er nettets største forbrugere

Del
Den danske e-handelsvirksomhed, SmartWeb, har analyseret mere end 1600 webbutikker for at tegne en profil af den typiske onlineforbruger. Mænd fra jyske byer dominerer top ti over storforbrugerne på nettet.
Landets største webshoppere hedder Thomas og kommer fra Kjellerup i Jylland. Det viser nye tal fra e-handelsvirksomheden SmartWeb. Foto: PR.
Landets største webshoppere hedder Thomas og kommer fra Kjellerup i Jylland. Det viser nye tal fra e-handelsvirksomheden SmartWeb. Foto: PR.

Vi danskere er vilde med at handle på nettet, og nethandlen slår rekord år efter år. Men hvad kendetegner egentligt den flittigste nethandler? Det har virksomheden SmartWeb, der har mere end 1.600 webbutikker på kundelisten, sat sig for at undersøge og har analyseret forbrugerne over tre uger, hvor der blev købt for et trecifret millionbeløb. Se alle resultaterne her 

Hvor du bor i landet spiller i høj grad en rolle i forhold til, hvor mange af dine penge, du bruger på webshops. Selvom Jylland kun rummer 46 procent af Danmarks befolkning, har landsdelen 60 procent af de 10 mest indkøbsivrige postnumre ud af landets mere end 1625 postnumre.

Det postnummer med det højeste gennemsnit på købssummen, helt præcis 1611 kroner, er Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg. Dernæst kommer Aarhus V med 1412 kroner per ordre. I den modsatte ende af skalaen med købssummer helt nede på omkring 400 kroner ligger Tune ved Roskilde, Odense NØ og Sunds ved Herning.

Region Syddanmark topper 

Zoomer man ud og ser på fordelingen landsdelene imellem, er der stor forskel på, hvor mange penge indbyggerne i gennemsnit bruger på en ordre. I Region Sjælland blev der kun brugt 708 kroner per ordre, mens Region Syddanmark topper med et gennemsnit på præcis 800 kroner per ordre.

– Generelt handler folk i byerne mere på nettet. Frekvensen er større i de bynære områder, såsom hovedstadsområdet, Odense, Aalborg og Østjylland. Det er hovedsageligt børnefamilier med veluddannede forældre, der køber mest på nettet, siger Anders Eiler, der er salgsdirektør i SmartWeb.

Thomas'erne køber dyre ting

Analysen viser også, at personer med navnet Thomas købte for flest penge i perioden. Faktisk brugte Thomas’erne i alt 1,27 millioner kroner. På de følgende pladser kommer Jesper og Søren med henholdsvis 1,20 og 1,16 millioner kroner. Først på en niendeplads entrerer det første kvindenavn listen, nemlig Helle med cirka 866.000 kroner.

Henrik Theil, der er Public Affairs- og kommunikationschef for Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), har et bud på, hvad der ligger bag det markante kønsresultat:

– Tallene fra SmartWeb dækker formentlig over, at mænd ofte lægger navn og kreditkort til, når familiens nye fjernsyn og computer skal købes. Det er dyre produkter, der løfter gennemsnitsbeløbet for mænd til et højt niveau. Til gengæld ligger mænd og kvinder stabilt og meget lige i forhold til antallet af ordrer ifølge vores analyser over flere år, siger Henrik Theil.

Nøgleord

Kontakter

Anders Eiler
Salgsdirektør, SmartWeb
(+45) 69 15 00 40
ace@zitcom.dk

Billeder

Landets største webshoppere hedder Thomas og kommer fra Kjellerup i Jylland. Det viser nye tal fra e-handelsvirksomheden SmartWeb. Foto: PR.
Landets største webshoppere hedder Thomas og kommer fra Kjellerup i Jylland. Det viser nye tal fra e-handelsvirksomheden SmartWeb. Foto: PR.
Download
Det er mændene, der ligger i toppen over dem, der shopper mest online. Ifølge ekspert skyldes det, at mænd oftere lægger kreditkort til, når de store onlinekøb foretages. Foto: PR.
Det er mændene, der ligger i toppen over dem, der shopper mest online. Ifølge ekspert skyldes det, at mænd oftere lægger kreditkort til, når de store onlinekøb foretages. Foto: PR.
Download

Links

Information om SmartWeb

SmartWeb
SmartWeb
Højvangen 4
8660 Skanderborg

70 40 00 00http://www.smartweb.dk

SmartWeb er med mere end 1.600 webbutikker en af Nordens største udbydere af webshopløsninger til små og mellemstore virksomheder. Siden 2018 har SmartWeb været en del af Zitcom, der med flere brands sidder på halvdelen af det danske hostingmarked for små og mellemstore virksomheder. www.zitcom.dk

Følg pressemeddelelser fra SmartWeb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SmartWeb

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye