Jyde vinder 7.000 skattefri kroner om måneden i syv år: ”Man bliver da ikke i dårligt humør af det, i hvert fald”
En mand fra Viborg Kommune skrabede tre ens pengesække på et skrabelod og vandt dermed 7.000 kroner skattefrit om måneden de næste syv år. Det giver i alt 588.000 kroner, og han glæder sig allerede til at bruge pengene. I ro og mag.

”Det er ikke mig, det der med at slå ud med arme og ben og sådan. Nej, jeg er mere den helt rolige slags,” fortæller en mand fra Viborg Kommune, som lige har fået 7.000 kroner skattefrit ind på sin konto.
De 7.000 kroner lyder måske ikke af alverden, men det er kun den første af i alt 84 indbetalinger af samme størrelse, som manden kan se frem til at få ind på kontoen hver eneste måned de næste syv år.
”Jeg købte tre skrabelodder og kørte hjem og satte mig ind til sofabordet for at skrabe. Og den allerførste, jeg skrabede, der var den! Tre pengesække med syvtaller,” fortæller han.
Så burde sagen jo egentlig være klar, men manden troede simpelthen ikke sine egne øjne.
”Jeg sad og kiggede på den mange gange, og det så godt nok ud til, at der var tre syvtaller der. Så tændte jeg lyset over sofabordet, så tog jeg læsebrillerne på, og der var stadig tre syvere. Så tænkte jeg, at der måtte været noget, jeg ikke havde skrabet væk, men den var god nok,” fortæller manden.
”Så viste jeg de tre lodder til min kæreste og sagde ’Den her var der ingenting på. Den her var der en 50’er på, og den her… den her var der lidt mere på. Syv tusind om måneden i syv år – det giver 588.000 kroner. Så sagde hun, jeg var fuld af løgn, men jeg svarede: Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg har tjekket den syv-otte gange!” fortæller manden med et grin.
Og det er så det. Det er en fin gevinst, og den skal bestemt nok få ben at gå på, men ellers er det nu ikke noget, der skal gøres et stort nummer ud af, synes han – selv om han nok må indrømme, at han godt kan bruge pengene.
”De første 7.000 kroner er lige kommet, men jeg har ikke rigtig gjort noget endnu. Jeg plejer at rejse sydpå en gang eller måske to gange om året, og nu har vi jo bare lidt flere penge mellem fingrene på turen. Så har jeg også drømt om at få lavet noget ved min motorcykel. Jeg drømmer også om at lægge en masse penge til side, og jeg har også et gammel lån, jeg kan få betalt ud, og jeg vil også godt have et nyt tag,” remser manden op, før han skynder sig at slå koldt vandt i blodet igen.
”Jeg har klaret mig uden de her penge før, så jeg kan vel lægge dem alle til side. Det er nogle dejlige penge at få over sådan en længere periode. Altså man bliver da ikke i dårligt humør af dem, i hvert fald,” slår han fast, før han indrømmer, at joh, han kan godt bruge dem.
”588.000 kroner. Det er en kæmpe hjælp: Det vil gøre hverdagen lidt nemmere. Og lidt sjovere,” siger han.
Om Quick
Quick er Danske Spils navn for de populære skrabelodder, som danskerne har kunnet købe siden 1992. Quick tilbyder spil af mange slags og størrelser - og med både mindre og store præmier på spil. Et af de mest populære Quick-skrabelodder er den klassiske røde skrabejulekalender, som er blevet en fast juletradition for over 2 millioner danskere. Man kan også skrabe alle Quick-skrabelodderne online på danskespil.dk.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lys i mørket: Danskerne vandt kæmpe beløb på Højlund – igen!28.3.2023 10:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Danmarks kamp mod Kasakhstan i søndags er ikke værd at skrive hjem om, men de to mål af Rasmus Højlund betød, at en lang række danskere trods alt fik en kontant trøstepræmie direkte fra Danske Spil.
465 millioner i førstepræmiepuljen: Disse Eurojackpot-tal trækkes oftere end de andre28.3.2023 08:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor ofte de enkelte vindertal bliver udtrukket i Eurojackpot: Nogle tal optræder over 50 procent hyppigere end andre. Hvad vælger du dine Eurojackpot-tal efter?
Glad Lotto-vinder: ”Jeg prøver at lade som om livet ikke er anderledes nu, men det ER anderledes”27.3.2023 10:29:16 CEST | Pressemeddelelse
Når der pludselig en dag står en million kroner ekstra på bankkontoen, så kan det godt være lidt svært at lade som om, at alt er, som det plejer at være.
Millionregn i weekenden: Jylland har fået fire nye Lotto millionærer26.3.2023 09:12:54 CEST | Pressemeddelelse
Jylland er et dejligt sted, og held i spil må man i den grad sige, at de har. Søndag morgen kan hele fire jyske Lotto spillere nemlig stå op som nybagte millionærer.
Danske Spils ekspert rystet efter sidste fredags X Factor: ”Men i denne uge er vi ikke i tvivl”24.3.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er fire deltagere tilbage i X Factor og kun tre pladser i næste uges finale: Og ifølge Danske Spils X Factor-ekspert er der ikke tvivl om, hvem der ikke klarer cuttet i aften (selvom han gættede forkert i sidste uge).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum