Jyde vinder 10 millioner kroner i Lotto
6.9.2020 07:43:38 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

10.000.000 kroner. Så mange penge vandt en Lotto spiller lørdag aften, da der blev trukket lod i Lotto.
”Efter sådan en lørdag aften må det være en skøn søndag morgen at vågne op til. Med en præmie på 10 millioner kroner kan den heldige Lotto vinder udleve mange af sine drømme og ønsker og gøre dagligdagen lidt sjovere. Der skal lyde et kæmpestort tillykke herfra”, siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil.
Spilleren, der har købt sin vinderkupon i Superbrugsen Hobro, var alene om at ramme den rigtige talkombination, og det udløser en milliongevinst.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra den heldige vinder.
Det er tredje gang i år, at en spiller fra Mariagerfjord Kommune bliver millionær i Lotto.
Millioner til Thisted og Horsens
Hobrogenseren var ikke den eneste jyde, som havde noget at glæde sig over lørdag aften. To andre jyder kan nemlig også kalde sig millionærer efter Lotto trækningen.
Begge vandt på Lottos Millionærgaranti, hvor der hver uge trækkes lod om 2x1 million blandt alle spillede rækker. Man kan altså blive millionær, selvom man har nul rigtige tal.
Den ene kommer fra Thisted og har købt sin Lotto kupon i Kvix på Østerbakken 12, mens den anden vinder, der har spillet med via et PLUS abonnement, er fra Horsens.
Spilleren, der har købt sin vinderkupon i Thisted, har endnu ikke henvendt sig til Danske Spil.
Danske Spil ønsker de tre nye Lotto millionærer et stort tillykke.
Vindertal:
9, 12, 14, 19, 21, 22, 33
Tillægstal:
36
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil sætter en halv milliard på spil: Her havnede de største danske gevinster25.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med gigantiske 508 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der rigelig plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

