Justitsministeren fejrer nyuddannede fængselsbetjente fra hele landet
17.5.2023 08:00:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Mandag den 22. maj uddeler justitsminister Peter Hummelgaard og direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, eksamensbeviser til 47 nyuddannede fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre fra hele landet.
Overrækkelserne finder sted på kriminalforsorgens uddannelsescentre i Birkerød og Møgelkær. Pressen er inviteret fra kl. 9.15 i Birkerød og kl. 15.15 i Møgelkær.
- Fængselsbetjente og deres kolleger i landets fængsler og arrester går hver dag på arbejde for at sikre vores alle sammens tryghed og sikkerhed. Det kræver en stor faglighed at håndtere nogle af landets mest hårdkogte kriminelle og samtidig hjælpe de indsatte, der har vist viljen til at ændre sig, til at finde vej til et liv uden kriminalitet. Derfor er der i dén grad grund til at fejre alle de dygtige mennesker, der har valgt at uddanne sig til fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre. De har min dybeste respekt, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Foruden justitsministeren og kriminalforsorgens direktør deltager pårørende, uddannelsesledere, undervisere og repræsentanter fra institutioner, områdekontorer og Fængselsforbundet.
Det er første gang, at alle landets nyuddannede, uniformerede medarbejdere fejres på samme dag. Tidligere var der mindre fejringer hvert kvartal og på hver skole. Den fælles, større fejring én gang årligt understreger, at det er en helt særlig dag for dimittenden, men også for kriminalforsorgen, fortæller direktør Ina Eliasen:
- Jeg synes, at det er vigtigt at fejre vores nyuddannede fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre. Det er svært at blive optaget på skolen, og derfor skal det fejres, når de er kommet godt igennem. Det skal vi gøre noget særligt ud af, og vi gør det ekstra festligt med én stor årlig fejring. At justitsministeren deltager gør selvfølgelig også dagen til noget særligt, siger direktør Ina Eliasen.
Foruden overrækkelse af eksamensbeviserne vil der være musik, taler samt lidt mad og drikke.
Programmet er som følger:
Birkerød:
|
09.30 |
Programmet går officielt i gang |
|
09.45 |
Velkomst v. uddannelsesleder, Ole Richter |
|
9.50 |
Tale v. justitsminister Peter Hummelgaard |
|
10.00 |
Tale v. direktør Ina Eliasen |
|
10.10 |
Overrækkelse af eksamensbeviser til dimittender |
|
11.10-11.25 |
Mulighed for interviews med justitsminister Peter Hummelgaard og direktør for kriminalforsorgen, Ina Eliasen |
Møgelkær:
|
15.30 |
Programmet går officielt i gang |
|
15.45 |
Velkomst v. uddannelsesleder, Gitte Holmen Møller |
|
15.50 |
Tale v. justitsminister Peter Hummelgaard |
|
16.00 |
Tale v. direktør Ina Eliasen |
|
16.10 |
Overrækkelse af eksamensbeviser til dimittender |
|
17.10-17.25 |
Mulighed for interviews med justitsminister Peter Hummelgaard og direktør for kriminalforsorgen, Ina Eliasen |
Fakta om skolerne:
Kriminalforsorgen har permanente skoler i Birkerød, Nykøbing Falster og Møgelkær ved Horsens.
Kriminalforsorgen har, som en del af flerårsaftalen 2022-25, derudover oprettet pop-up-skoler i Odense og Esbjerg.
Næste optag på kriminalforsorgens uniformerede uddannelser (fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester) er til august. Alle indkomne ansøgninger vil blive behandlet frem mod slutningen af juni med henblik på at sikre det højest mulige antal optagne elever til uddannelsesstart i august.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Fængsler
Kriminalforsorgen driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
219 års fængselsstraf overført til afsoning i udlandet28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange års fængselsstraf blev i 2025 flyttet fra danske til udenlandske fængsler. 43 udenlandske afsonere er blevet overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres domme. De har tilsammen 219 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
Justitsministeren åbner Danmarks største fængsel7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af 200 nye pladser bliver Sdr. Omme Fængsel landets største fængsel for afsonere med i alt 422 pladser.
Rekordmange vil være fængselsbetjent5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.
Fængselsbetjente fra Kosovo fejrer afslutning af uddannelse i Danmark15.12.2025 12:15:10 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. december 2025 overværede justitsminister Peter Hummelgaard overrækkelsen af diplomer til 15 fængselsbetjente fra Kosovo, der har gennemført uddannelse i dansk fængselspraksis.
35 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet er enige om en ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejderne på 35 millioner kroner. Aftalen udmønter en del af den fastholdelsespakke på 100 millioner kroner, som blev aftalt i strafreformen af et bredt politisk flertal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
