Aalborg Universitet

Juraprofessor fra Aalborg Universitet formand for nyt Planklagenævn

Del

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop nedsat et nyt nævn, der skal behandle klagesager på planområdet. Professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet Carsten Munk-Hansen er udpeget som formand for Planklagenævnet.

Det nye Planklagenævnet bliver en del af det nyetablerede Nævnenes Hus i Viborg sammen med en række andre statslige klagenævn. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe én indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn. Regeringen gennemfører samtidig en række ændringer i planloven.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler i en pressemeddelelse om udnævnelsen: ”Moderniseringen af planloven har indebåret et behov for et nyt klagesystem på planområdet, og jeg er derfor glad for, at jeg kan præsentere det nye Planklagenævn med Carsten Munk-Hansen som formand.” 

Planklagenævnet består af 11 medlemmer, som er personer med generelle juridiske kompetencer, konkret viden og indsigt i henholdsvis planforhold, vækst og erhvervsudvikling, landskabs- og kulturforhold, miljø- og naturforhold samt lægmedlemmer. 

Professor Carsten Munk-Hansen udtaler: ”Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i det nye Planklagenævn og til den spændende udfordring, det er, at starte det nye nævn op. Jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige nævnsmedlemmer og med Nævnenes Hus. Samtidig er Nævnenes Hus i Viborg en ny, stor og spændende juristarbejdsplads i Jylland. Det er min forventning, at Juridisk Institut også på dette område får inddraget erfaringer fra det praktiske liv, og at vi yderligere udbygger koblingen mellem teori og praksis, som er kendetegn for Juridisk Institut og Aalborg Universitet.”

Planklagenævnet får til opgave at behandle de klagesager på planområdet, der tidligere blev behandlet af det nu nedlagte Natur- og Miljøklagenævn. 

Yderligere information

Læs mere om Planklagenævnet på Erhvervsministeriets hjemmeside 

Læs mere om professor Carsten Munk-Hansen på Aalborg Universitets hjemmeside 

Nøgleord

Kontakter

Professor Carsten Munk-Hansen
Mail: cmh@law.aau.dk
Telefon: 9940 2847
Mobiltelefon: 2032 8699

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum