Danske Spil A/S

Juncker laver hyldest EM-slagsang til Kvindelandsholdet

Del
I dag udkommer Oddsets slagsang til Kvindelandsholdet: ”Intet hold er så rødt og hvidt som mit” skrevet og sunget af Juncker feat. Julie Maria. Slagsangen skal give Danmarks kvinder en ekstra, heppende hånd med på vejen til EM slutrunden.
Juncker feat. Julie Maria. Foto Kennie Ørsted
Juncker feat. Julie Maria. Foto Kennie Ørsted

Ingen slutrunde uden slagsange. Det er Oddset, der er hovedsponsoren for det danske Kvindelandshold, helt enige i. Derfor har de bedt musiker og sangskriver Christian Juncker om at hjælpe med at give sit bud på en EM-slagsang til de danske kvinder. Det er der kommet slagsangen ”Intet hold er så rødt og hvidt som mit” ud af, som kommer på gaden i dag.

Juncker får selskab af sangerinde Julie Maria på ”Intet hold er så rødt og hvidt som mit”, og sangeren har et helt særligt forhold til slagsange.

-Jeg tror, alle præsterer bedre, når man mærker opbakning. Det er sjovere at turnere som musiker, når der kommer mennesker til dine koncerter. Og på samme måde må det give et lille rygstød, når landsholdet mærker, at alt fra sangskrivere over kassedamer til pressen viser interesse for dem. Og mit bidrag er så denne slagsang, som forhåbentlig kan medvirke til at styrke fællesskabet både hjemme foran TV samt på de hollandske stadions – lidt på samme måde som ”Re- Sepp-ten” sneg sig under huden på os alle sammen og skabte en slags kulturel enhed i dynamitdagene, siger Christian Juncker, og forsætter:

-Og skulle det hele løfte sig op på et ekstraordinært niveau, så kan en sang jo krydre magien, og sammenholdt med godt spil, flotte mål, spændende kampe og evt. kvalifikation til næste runde kan denne være med til at tilføre en ekstra dimension for os alle, hvis alt vel at mærke går op i en højere enhed. I mellemtiden må vi håbe, at holdet og landet forhåbentlig kan lide sangen, ellers må det være tanken, der tæller fra min side. Jeg krydser i hvert fald fingre for holdet.

Fællesskabet er også i centrum i ”Intet hold er så rødt og hvidt som mit”, hvor omkvædet trækker tråde til gamle klassikere og opfordrer til fællessang. Hos Oddset og Danske Spil håber man da også, at danskerne vil tage godt imod slagsangen og heppe med på kvindelandsholdet de næste par uger.

-Vi er stolt sponsor af det danske kvindelandshold, og vi vil gerne give dem den størst mulige opbakning til EM i Holland. Derfor skal de også have en sang fra os. Juncker har på fineste vis udtrykt vores håb op til EM, og sangen er en hyldest til kvindelandsholdet, siger Niels Erik Folmann, dir. i Danske Licens Spil, det datterselskab i Danske Spil, der blandt andet udbyder Oddset.

Han understreger også, at sangen ikke skal ses som en konkurrent til DBUs EM sang for kvinderne, men som en ekstra heppende hånd til kvindelandsholdet.

-Jeg synes, det er et godt eksempel på den rejse som kvindelandsholdet og kvindefodbolden som helhed er på. Det er ikke så mange år siden, at EM i Kvindefodbold ikke engang var anerkendt som en officiel slutrunde, og nu har fansene flere slagsange at synge. Det, synes jeg, er virkelig positivt, siger Niels Erik Folmann.

Hos sangeren Juncker er der heller ikke nogen tvivl om, at hjertet banker for sejr til Danmark, og altid har gjort det.

-Dengang jeg var dreng, blev mine brødre og jeg klippet ligesom Lene Køppen, og vi boksede som Gerd Bo. Når Preben Elkjær og Anja Andersen tryllebandt os alle med overlegent spil - samt fuckfinger til dommere for sidstnævntes vedkommende, synes jeg de var super. Da Erik Gundersen styrtede og Pernille Blume vandt olympisk guld, hylede hele min familie af henholdsvis sorg og begejstring. Og senest, da Danmark spillede semifinale i fodbold, sad vi og råbte og skreg foran TV, min gode ven Henrik Balling og jeg. Jeg holder altid med Danmark - om det så er nordiske mesterskaber i mikado, Uganda Open i makrelsalat eller EM i fodbold, jeg er klar! Og vi har et skidegodt hold. Det er det, det hele handler om, intet andet, siger Juncker.

Sangen ”Intet hold er så rødt og hvidt som mit” kan streames på Spotify fra i dag, eller findes på Oddset YouTube-kanal.

Slutrunden spilles rundt omkring i Holland, og Danmark Spiller sin første EM kamp søndag den 16 juli mod Belgien.

For yderlige kommentarer:

Christian Juncker og Niels Erik Folmann gennem pressechef Marie Grabow Westergaard, tlf. 30851734

Billeder

Juncker feat. Julie Maria. Foto Kennie Ørsted
Juncker feat. Julie Maria. Foto Kennie Ørsted
Download

Links

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye