Julen sætter andet end hjerter i brand
15.12.2020 08:28:50 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Naturligvis hjælper forsikringen, hvis der opstår ildebrand i hjemmet - fx via pyntegran, eller hvis der udbryder brand på grund af en glemt gryde på komfuret. Men det er nu engang bedre at forebygge.
- Vi synes jo alle sammen, at det er rigtig hyggeligt med levende lys og pyntegran både op til og i dagene efter jul. Men forsikringsselskaberne oplever desværre en kraftig stigning i antallet af brandskader i december måned, siger Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikringsoplysningen.
Det hører med, at adventskranse og kalenderlys bliver mere og mere brandfarlige, jo tættere vi kommer på julen. Og efter jul er gran og juletræet endnu mere tørt og dermed ekstra brandfarligt.
Husk vand i nærheden
- Folk glemmer at have vand parat i nærheden, når de julehygger, og det kan gøre en stor forskel. Tørt gran tænder meget hurtigt, og det skal gå stærkt, hvis man skal nå at slukke ildebranden i opløbet, siger Anja Lintrup Sørensen.
Hun råder til, at man afsætter en flaske danskvand med brus til formålet. Hvis man sætter tommelfingeren over åbningen og ryster flasken, kan den fungere som en yderst effektiv vandsprayer.
Hun råder også til forsigtighed omkring komfuret. Der kan være stress på, når juleretterne skal tilberedes. Og så glemmer man nemt at få slukket for ”ilden” under gryden. Også det kan udarte til en ildebrand.
- Det er altid godt at forebygge. Opstår der brand, risikerer man ikke kun en ødelagt jul. Nogle mennesker må leve med at blive genhuset, mens genopbygningen af hjemmet står på, siger Anja Lintrup Sørensen.
Sådan undgår du, at julehyggen bliver til en ildebrand
1) Hav vand i nærheden til ildslukning – fx en flaske danskvand med brus, der kan bruges som vandsprayer, eller en spand vand
2) Ingen lys i nærheden af gardiner eller under en hylde
3) Lys skal være, hvor børn og dyr ikke kan vælte dem
4) Hold ekstra godt øje med lys belagt med fx guld, sølv eller kobberlak
5) Gå ikke fra levende lys
6) Hold øje med, at komfuret bliver slukket, når det ikke bruges
7) Placér ikke og brug ikke håndsprit i nærheden af kalenderlyset eller adventskransen.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Video om ildebrand
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - jkt@forsikringogpension.dk - 4191 9103
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
1 mio. kr. ryger fra danskernes pension i overset skat8.5.2026 09:35:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at en typisk dansker over et helt liv betaler omkring 1 million kroner i skat af sit pensionsafkast. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede pensionsformue –en skat, som indbringer milliarder til statskassen uden at påkalde sig megen opmærksomhed. Der er behov for en politisk anerkendelse af skattens betydning for den enkelte danskers pensionsøkonomi.
F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.
Pensionsopsparere tyvstarter den nationale klimahandledag21.4.2026 13:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag løber Danmarks Nationale Klimahandledag af stablen, og alle med pensionsopsparing i et dansk pensionsselskab er allerede godt i gang med at gøre noget godt for klimaet gennem selskabernes grønne investeringer.
Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder8.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
