Thisted Bryghus

Julen er sikret : Nye spændende juleøl fra Thisted Bryghus

Del
Thisted Bryghus har netop sendt to nye juleøl : St. Gertrud og Christmas Bock på markedet. Det sker samtidigt med, at klassikeren Limfjordsporteren kommer i en ny version, der er lagret på egetræ.
Skt. Gertrud, Foto : Thisted Bryghus
Skt. Gertrud, Foto : Thisted Bryghus

Thisted Bryghus, der er kåret som Årets Danske Bryggeri i 2015, 2016 og 2017, har sendt tre ølnyheder på gaden op til jul.

St. Gertrud er en lys Bock, og i familie med Skt. Peter  og Skt Nikolaus, der blev sendt på markedet i 2016 og 2017.

- det er en lys Bock i dens skønneste og reneste form.  En diskret sødme er afstemt med en let bitterhed fra humlen, og efter 2 måneders lagring i bryghusets kolde kældre, forener malten og humlen sig i en næsten frugtagtig skøn harmoni, fortæller Brygmester Antoni Aagaard Madsen.

Han anbefaler i øvrigt St.Gertrud til julens frokoster, selvom hun er en stærk blond kvinde på 7,9% alkohol.

Christmas Bock er det nyeste skud på stammen, af skønne undergærede julebryg, og den egner sig godt til såvel julens frokoster som til den varme julemad. 

- med den smukke orangegyldne farve og et varmt og let sødligt udtryk, er den en øl, der næsten kalder på at blive nydt i stearinlysets skær. Christmas Bock er derfor en ægte højtidsøl, forklarer Antoni Aagaard Madsen.

Limfjordsporteren som fadlagret

Limfjords-porteren er måske den bedst kendte og mest ikoniske øl fra Thisted Bryghus. Øllen kaldes også for ”Øllets Gentleman”, og findes på markedet i to varianter : den klassiske version fra 1989, og en nyere version tilsat Lakrids.

Nu kommer den tredje version så : Limfjords-porter lagret på eg.

- når vi, som i denne luksus udgave, lagrer den i ekstra to måneder med masser af egestave, er resultatet en endnu mere rund og fløjlsblød porter, med den samme gode smag af røg og lakrids, som man kender det fra den klassiske Limfjordsporter, fortæller Antoni Aagaard Madsen.

Alle øllene kan fås hos landets købmænd og i landets supermarkeder samt specialbutikker.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information:
Brygmester Antoni Aagaard Madsen, Thisted Bryghus, tlf. 2494 9883

Billeder

Skt. Gertrud, Foto : Thisted Bryghus
Skt. Gertrud, Foto : Thisted Bryghus
Download
Christmas Bock, Foto : Thisted Bryghus
Christmas Bock, Foto : Thisted Bryghus
Download
Fadlagret Limfjordsporter, Foto : Thisted Bryghus
Fadlagret Limfjordsporter, Foto : Thisted Bryghus
Download

Information om Thisted Bryghus

Thisted Bryghus
Thisted Bryghus
Bryggerivej 10
7700 Thisted

4024 2522http://www.thisted-bryghus.dk

A/S Thisted Bryghus har vundet prisen som Årets Bryggeri i 2015, 2016 og 2017.

A/S Thisted Bryghus blev i 1902 stiftet på baggrund af det fallerede Thisted Aktiebryggeri.

Som aktieselskab afholder bryghuset hvert år generalforsamling, hvilket kaldes "Den 4. højtid" i Thy. Mere end 1000 aktionærer samles hvert år i Thy Hallen, til en orientering om årets gang på det lokale bryghus. Et arrangement der bl.a. gør Thisted Bryghus aktier ekstremt attraktive.

Følg pressemeddelelser fra Thisted Bryghus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Thisted Bryghus

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye