Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Endelig skal julepynten støves af på Skenkelsø Mølle Museum. Den 3. december afholder Ølstykke Historiske Forening og Egedal Arkiver og Museum traditionen tro julemarked. Her kan børn og voksne komme og lave julepynt, male mel til julekagerne og få et ordentligt skud julestemning.
Julen synges ind af Slangerup Kirkes børnekor, og der vil blive serveret æbleskiver til alle, gløgg til de voksne og kakao til børnene. På forskellige værkstedsstationer rundt omkring på møllen kan man lave sin egen garnnisse, male en trænisse, lave juledekorationer og havregrynskugler. Alt sammen juleklip og knas, som det blev lavet, da mormor var barn.
”Vi kan godt lide at bevare traditionerne, så vi viser og laver de ting, man også lavede i gamle dage. Det synes vi er vigtigt at give videre til unge mennesker og til børnene,” forklarer Hanne Mogensen, der er frivillig på møllen og en af arrangørerne bag julemarkedet.
Forventer højt besøgstal
De seneste to år har corona spændt ben for det årlige julemarked på den gamle, hollandske mølle – men nu er det tilbage for fuld skrue. Og møllens frivillige er forberedt på, at der godt kan blive spist mange æbleskiver.
”De sidste gange, vi har afholdt aktivitetsdage, har vi haft et par hundrede mennesker, der lagde vejen forbi. Så vi regner med at få gode besøgstal. Vi får meget ros for vores arrangementer. Og så er de jo ikke så bekostelige i denne tid, hvor pengene godt kan være små,” siger Hanne Mogensen med hentydning til inflationen.
Det er nemlig ganske gratis at dukke op til julemarkedet på Skenkelsø. Dog skal man betale et lille beløb for den julepynt, man laver, og som man efterfølgende må tage med hjem.
Ukrainernes danske jul
Der er dog én særlig gruppe, der får en lille tidlig julegave til Skenkelsø Mølles julemarked: Kommunens 250 ukrainske flygtninge skal ikke have penge op af lommen til markedets værksteder. De kan kvit og frit prøve kræfter med nogle af de danske traditioner, der præger den danske jul, som de fleste af flygtningene nok møder for første gang.
”I julen skal man være mere givende, og det forsøger vi så med et beskedent bidrag. Det er vigtigt, at de føler sig godt taget imod, når de er kommet til et nyt sted. De ukrainske flygtninge kommer faktisk ofte til vores arrangementer, så det er jo rigtig dejligt, at de engagerer sig. Det vil vi gerne vise, at vi sætter pris på med denne lille erkendtlighed”, siger Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, som sammen med Ølstykke Historiske Forening står for arrangementet.
Tid, pris og sted
Skenkelsø Mølle slår dørene op kl. 11 og har aktiviteter til kl. 15.
Tid: Lørdag den 3. december kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Pris: Gratis entré. Enkelte aktiviteter koster 10 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Rolf Kjær HansenArkiv- og museumslederEgedal Kommune
Tlf:72 59 77 70Tlf:22 71 47 77Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dkBilleder

Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum