Sampension

Julehyggen afhænger af indkomst, alder og gave

Del
Julen er mest hyggelig, når der er råd til den, og børnefamilierne hygger sig mest. Mens de ældre får besøg, er unge er de mest ensomme, viser ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension

De fleste af os vil nok svare, at det er hygge med familie og venner, der er i højsædet ved juletid. Men hvor hyggelig eller afslappende danskerne synes, julen er, afhænger af deres indkomst. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for pensionsselskabet Sampension.

Hele 84 pct.af danskerne med en husstandsindkomst over det nationale gennemsnit finder, at julen er karakteriseret af hygge med familie eller venner, mens det kun gælder for tre ud af fire danskere med en indkomst under gennemsnittet.

Næsten en fjerdedel af lavindkomstgruppen af danskere ser også med en vis gru frem til en bekymrende stor økonomisk belastning i forbindelse med julen, mens det kun gælder 14 pct. af dem med indkomster over gennemsnittet.

Børn er vigtige for julehyggen

En anden vigtig del af julen er børn. De, der har børn, hygger sig mere ved juletid end dem uden børn. Til gengæld mener dem med børn også i højere grad end dem uden børn, at julen er karakteriseret ved overdrevet mange gaver.

Samtidig føler dem uden børn sig generelt lidt mere ensomme end dem med børn, 15 pct. i forhold til 8 pct., og måske lidt overraskende er det den ældre generation, der føler sig mindst ensomme af alle danskere i julen. De mest ensomme ved juletid er de unge i aldersgruppen 18-29 år.

Der er da også kun 17 pct. af danskerne totalt set, som ikke besøger deres ældre familiemedlemmer i julen, men også på det punkt adskiller højindkomstgruppen sig fra de lavest lønnede. Personer med højere indkomster besøger generelt deres ældre familiemedlemmer i højere grad end dem med lavere indkomster.

Lidt over en fjerdedel af de adspurgte giver udtryk for, at de vil blive glade for at få en gave, der gives med velgørende formål. Andelen af kvinder, som er helt enige i udsagnet, er dog markant højere end mændenes.

Blot 7 pct. af mændene svarer ’helt enig’ på spørgsmålet, mens det gælder for 12 pct. af kvinderne. Samtidig svarer hele 24 pct. af mændene ’helt uenig’ mod 17 pct. af kvinderne.

Konklusionerne bygger på i alt 1064 online interview, som er gennemført mellem d. 29. september og d. 5. oktober 2017. Spørgeskemaet er udsendt til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år. Indsamlet data er vejet således, at undersøgelsen afspejler sammensætningen af denne målgruppe på hhv. køn, alder og geografi.

Kontakter

Kontakt pressechef Pia Lykke: 40 24 55 92 for yderligere information.

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye