Julehjælp slår trist rekord i Region Sjælland

Behovet for julehjælp er i år ekstra stort pga. de voldsomme prisstigninger. Det er meldingen fra Blå Kors Danmark, som er en af de hjælpeorganisationer, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
På nuværende tidspunkt har Blå Kors Danmark samlet set modtaget over 9.700 ansøgninger om julehjælp. Det er knap 1.100 flere end i 2021, hvor 8.668 familier søgte om hjælp til mad og gaver.
I Region Sjælland har 1.371 familier søgt om julehjælp indtil videre. Det er omkring 100 flere familier end sidste år:
"Det er ny rekord på en meget trist baggrund. Vi ved fra de familier, vi møder i vores arbejde, at mange springer et måltid over for at spare penge. Det er desværre virkeligheden for mange familier. Flere oplever, at pengene er sluppet op, allerede inden måneden overhovedet er gået i gang," siger Thomas Røddik Korneliussen, som er kommunikationschef i Blå Kors Danmark.
Han håber, at endnu flere danskere har lyst til at støtte julehjælpen:
"Vi har brug for hver en krone for at kunne hjælpe så mange familier, som muligt. Som det er lige nu kan vi desværre langt fra hjælpe alle familier, så vi har brug for at indsætte en god slutspurt med bidrag fra både almindelige danskere og virksomheder. Alle pengene går ubeskåret til julehjælp," siger Thomas Røddik Korneliussen.
Blå Kors Danmarks julehjælp gives til familier med hjemmeboende børn under 18 år som en hjælp til gaver og julemad. I år består julehjælpen af et gavekort på 500 kroner til dagligvarekæden Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker. Tidligere år var gavekortet på dagligvarer på 400 kroner. Det beløb er i år hævet på grund af inflation.
Julehjælpen er i år støttet økonomisk af blandt andet statens julehjælpspulje samt Ole Kirk's Fond, Lidl, og privatpersoner, som har doneret bidrag.
Den 24. november er sidste frist for at søge om julehjælp hos Blå Kors Danmark.
Antal familier, som har søgt julehjælp i Region Sjælland:
- 2022: 1.371 (indtil videre)
- 2021: 1.287
- 2020: 1.064
- 2019: 965
- 2018: 852
Kontakter
Til medier: Hvis I har brug for specifikke lokale/regionale tal, kan I kontakte Anette Helligsø på ahe@blaakors.dk
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Behovet for julehjælp vokser: Blå Kors forventer mange ansøgere21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år søgte over 21.000 børnefamilier julehjælp hos Blå Kors Danmark, hvilket var det højeste antal nogensinde. De stigende fødevarepriser presser fortsat mange børnefamilier.
Nyt ungetilbud indvies i Aarhus20.10.2025 09:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Gratis fællesskab for unge åbner i Klostergade den 27. oktober.
Den Blå Oase inviterer til valgdebat20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale politikere mødes til debat om socialpolitik og psykiatri den 30. oktober på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa.
Blå Kors Genbrug i Rødovre fejrer 5 år med 25 procent på alt i butikken6.10.2025 09:18:39 CEST | Pressemeddelelse
I fem år har de lokale i Rødovre kunne gøre et godt køb i Blå Kors’ genbrugsbutik på Islev Torv. Det markerer butikken med 25 procent rabat på alle varer lørdag den 11. oktober kl. 10-14.
Synets Dag: Flere end 550 udsatte danskere får gratis synstest og briller2.10.2025 08:59:31 CEST | Pressemeddelelse
32 Louis Nielsen-butikker åbner for første gang landet over efter normal åbningstid for at give gratis synstest med sundhedstjek og briller til udsatte danskere tilknyttet Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum