Julegaver fra Lidl glæder børn fra familier med misbrug

Julen er en svær tid for mange børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.
Derfor bliver der gjort en masse for at skabe gode juleminder og oplevelser for dem. Blandt andet i Barnets Blå Hus i Frederikhavn og på Læsø, som er Blå Kors Danmarks behandlingstilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.
Her har man modtaget en donation fra Lidl til at indkøbe julegaver til de 45 børn og unge, som kommer i Barnets Blå Hus sammen med deres familier.
En donation, som vækker stor glæde hele vejen rundt, fortæller Mikkel Bræstrup, som er leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø:
"Vi er glade for, at Lidl har valgt at give vores børn julegaver. Det skaber stor glæde og gør, at børnene føler sig set. Alle venter spændt på at se, hvad der gemmer sig i gaverne under juletræet," siger Mikkel Bræstrup.
Julegave til alle børn
Gaverne uddeles til børnene, når Barnets Blå Hus holder juleafslutning. Dermed er alle børn sikret en julegave i år. Den tanke varmer hos Lidl, som udover julegaverne også har støttet Blå Kors Danmarks julehjælp til trængte familier og julelejre for børn og unge.
”Behovet for julehjælp er desværre rekordhøjt i år, og her gør Blå Kors et fantastisk stykke arbejde. I Lidl finder vi det ekstremt meningsfuldt at bakke op om deres arbejde, og derfor er vi glade for at kunne bidrage til at flere børn er sikret at få en julegave,” siger Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl.
Lidl har i alt doneret 250 julegaver til børnene i Barnets Blå Hus' afdelinger, som udover Frederikshavn og Læsø, tæller Aalborg, Aars, Vejle, Svendborg, Slagelse og Rønne på Bornholm.
Barnets Blå Hus er et gratis og anonymt tilbud, hvor børnene kan deltage i gruppeterapi, sociale aktiviteter og andre tilbud, som kan hjælpe dem med at bearbejde deres følelser og oplevelser.
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum