Julegaver fra Lidl glæder børn fra familier med misbrug i Svendborg
Legetøj er på vej til børn og unge, som har alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet. Dagligvarekæden Lidl har doneret penge til julegaverne, der spreder glæde hos børnene i Barnets Blå Hus i Svendborg.

Julen er en svær tid for mange børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.
Derfor bliver der gjort en masse for at skabe gode juleminder og oplevelser for dem. Blandt andet i Barnets Blå Hus i Svendborg, som er Blå Kors Danmarks behandlingstilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.
Her har man modtaget en donation fra Lidl til at indkøbe julegaver til de 55 børn og unge, som kommer i Barnets Blå Hus sammen med deres familier.
"Julegaverne har vakt stor glæde for børnene og deres familier", siger Helle Evy Theede, som er leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
Julegave til alle børn
Gaverne er blevet uddelt til børnene, da Barnets Blå Hus afholdt juletræsfest. Dermed er alle børn sikret en julegave i år. Den tanke varmer hos Lidl, som udover julegaverne også har støttet Blå Kors Danmarks julehjælp til trængte familier og julelejre for børn og unge.
”Behovet for julehjælp er desværre rekordhøjt i år, og her gør Blå Kors et fantastisk stykke arbejde. I Lidl finder vi det ekstremt meningsfuldt at bakke op om deres arbejde, og derfor er vi glade for at kunne bidrage til at flere børn er sikret at få en julegave,” siger Jens Stratman, som er adm. direktør i Lidl.
Lidl har i alt doneret 250 julegaver til børnene i Barnets Blå Hus' afdelinger, som udover Svendborg, tæller Frederikshavn, Aalborg, Aars, Vejle, Svendborg, Slagelse samt på Læsø og i Rønne på Bornholm.
Barnets Blå Hus er et gratis og anonymt tilbud, hvor børnene kan deltage i gruppeterapi, sociale aktiviteter og andre tilbud, som kan hjælpe dem med at bearbejde deres følelser og oplevelser.
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Mange danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol25.1.2023 07:54:51 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af befolkningen har aldrig hørt om eller kender til Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger om, hvor mange genstande man højest skal drikke på en uge, viser en ny meningsmåling foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark.
TUBA og Blå Kors: Alkohol er ødelæggende og har alvorlige konsekvenser for mange danske familier - Nick Hækkerup tager fejl, når han omtaler øllet som folkets sjæl13.1.2023 13:01:45 CET | Pressemeddelelse
Det er ansvarsløst at omtale danskernes alkoholforbrug som folkesjælen og tale om øllets positive værdi for livskvaliteten, når alkohol har så alvorlige konsekvenser for så mange mennesker i Danmark - også selvom Nick Hækkerup efterfølgende har forsøgt at moderere sine første udtalelser.
Nyt familienetværk åbner snart i Aulum10.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Aulum, som holder opstartsfest den 24. januar. Netværket er et partnerskab mellem Aulum Kristne Friskole og Blå Kors Danmark.
260.000 kr. sikrer fortsat hjælp til udsatte familier i Humlebæk9.1.2023 13:20:45 CET | Pressemeddelelse
Familienetværket Humlebæk, der drives i samarbejde mellem Blå Kors og Strandvejskirken i Humlebæk, har modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen, som gør det muligt at fortsætte og udvikle arbejdet blandt udsatte familier i Humlebæk.
Blå Kors: Efterspørgslen på julearrangementer er ekstra stor i år22.12.2022 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
I Blå Kors bliver der holdt julelejre for børn og unge og juleaften på væresteder, botilbud og behandlingshjem, og i dagene op til jul bliver der uddelt julehjælp, julegaver og julemad. I Blå Kors oplever man, at interessen og behovet for hjælp er ekstra stort i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum