Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst
Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct.
”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side. Kilde: Elmålerdata fra Energinet.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Elmålerdata fra Energinet.
Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage
Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag.
Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag.
Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct.
Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021.
Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler.
”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.Kilde: Elmålerdata fra Energinet.
Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.).
Fanø: 41,5
Samsø: 32,3
Langeland: 31,3
Varde: 30,6
Ringkøbing-Skjern: 29,4
Odsherred: 29,1
Ærø: 27,7
Halsnæs: 26,9
Stevns: 26,9
Syddjurs: 26,7
Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.).
København: 0,9
Frederiksberg: 3,2
Aarhus: 7,5
Aalborg: 12,4
Odense: 13,2
Gentofte: 13,7
Lyngby-Taarbæk: 14,1
Gladsaxe: 16,2
Brønderslev: 17,0
Rødovre: 17,1
Fakta og forbehold: Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, så er du velkommen til at kontakte Thomas Eisler på tme@dst.dk eller tlf. 3917 3068.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Publikum er tilbage på lægter og tilskuerpladser29.3.2023 08:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne har fundet vej tilbage til kulturinstitutioner og idrætsbegivenheder efter COVID-19-nedlukningerne. Det viser den nye publikation ’Kultur 2021/2022’ fra Danmarks Statistik.
Hver femte er digitalt udfordret29.3.2023 08:00:02 CEST | Pressemeddelelse
10 pct. af befolkningen vurderer selv, at de ikke har digitale kompetencer til at begå sig på internettet, mens 13 pct. ikke ved, hvordan man installerer en app, viser ny publikation.
Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse28.3.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april.
Flest solceller i Jylland27.3.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget.
Hver fjerde lånte fra biblioteket i 202223.3.2023 08:00:01 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum