Parcelhusejernes Landsforening

Jule-/Nytårshjælp til din stakkels bank

Del
Parcelhusejerne vil hjælpe bankerne af med deres negative rente, spare energi og sætte gang i samfundet.

Lad os hjælpe bankerne af med pengene. Det er jo åh så synd for de danske banker, at de skal betale rente for at have likvider stående i Nationalbanken m.v.

Denne negative rente til Natioanalbanken påfører bankerne så delvist deres kunder, idet de nu nogle steder har udsigt til negativ rente på indskud. Ja mærkeligt, men når en boligejer vil låne de samme penge, så er renten normalt over de 8 % for en kassekredit - ja, nogle kan slet ikke låne, konstaterer Parcelhusejernes Landsforenings landsformand Allan Malskær med julehumør og et skævt julesmil.

Parcelhusejernes forslag er, at bankerne - helt uden det dyre papirarbejde - øger deres eksisterende lån til de danske boligejere, der vil udføre energi- og boligforbedringsarbejder. Det vil betyde sparet energi og bedre boliger, hvorved investeringerne kan tilbagebetales. 

Sikkerheds- og afdragsmulighederne for os boligejere kender man jo detaileret til i forvejen med de økonomiske vurderinger, man har af sine kunder.

Samtidig skaber parcelhusejerne med investeringerne en tiltrængt ekstra omsætning i samfundet, således at vi alle bliver rigere.

Parcelhusejerne mener at kunne tillade sig at konstatere, at der jo må være en stor samfundsmæssig win-win situation. Regeringen m. fl. har nemlig selv i PSO-aftalen og i 2025-oplægget medtaget effekten af det, der hedder afledte samfundsgevinster i 1. og 2. led., altså hvad der skabes, fordi der kommer så mange ekstra i arbejde og skabes skatteindtægter.

Så forslaget er naturligvis så positivt, specielt for bankerne, at vi parcelhusejere da slet ikke skal have renter for at låne penge af vores kære banker. Så en 0 rente er naturlig det eneste korrekte, for så flinke er vi ved vores kære banker. 

Den sparede rente, bankerne ellers skulle have betalt til Nationalbanken, kan de jo så bare beholde, fastslår Parcelhusejernes Landsforening i sit medlemsmagasin MIT HUS.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Parcelhusejernes Landsforening

Parcelhusejernes Landsforening
Parcelhusejernes Landsforening
Kirke Værløsevej 24, 1. C.
3500 Værløse

70 20 19 77 (9-15)http://www.parcelhus.dk/

Følg pressemeddelelser fra Parcelhusejernes Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Parcelhusejernes Landsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye