Jubilæumslegat uddeles i Næshville
15.6.2020 14:39:01 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Det var glade Michael Poulsen og Jesper Kjep Rasmussen, der begge mødte op på Axeltorv ved Underhuset i Næstved midtby mandag den 15. juni. Her fik de overrakt Diskontobankens Jubilæumslegat. Et legat, der uddeles årligt på Næstveds fødselsdag til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for byen.
3. generations møbelhusejer
Det begyndte som Svend’s Møbler. Senere blev det til Idemøbler, og nu hedder det Ilva. Manden bag er 3. generations ejer af virksomheden på Kanalvej i Næstved, og hedder Jesper Kjep Rasmussen.
I 1952 åbnede Svend Aage Nielsen dørene til en lille møbelbutik på Kirkepladsen i Næstved – og oplevede så stor succes med forretningen, at han måtte rykke butikken til Kanalvej i 1970. Året efter blev næste generation i møbelhuset, der nu var blevet medlem af Idemøbler-kæden, ansat. Det blev Jesper Kjep Rasmussens far, Heine Sørensen, der efter ni år ”på gulvet” i butikken, kunne kalde sig medejer. Jesper selv overtog roret i 2014, og har formået at drive en moderne virksomhed i en svær tid.
I dag er Ilva et af Sjællands største møbelhuse – og det største udenfor Storkøbenhavn.
Næshville for evigt
Forsangeren og guitarist i Volbeat, Michael Poulsen, slog sig ned i Næstved for flere år tilbage. Med massiv succes i udlandet, især i USA, Tyskland og Holland, hvor Volbeat har fået mange tusindvis af fans til at skråle med på deres dansk/engelske sange, er Michael Poulsen glad for at bo her. Dengang udtalte han til BT: ”Det bedste, jeg har gjort, er at flytte til Næstved.”
Michael Poulsen har ikke ligget på den lade side under Coronakrisen: ”Jeg har haft masser af tid til at slappe af og reflektere over vores musik. Det har resulteret i meget ny musik, der er mere up-tempo end vores gamle. Der har været denne kæmpe opbygning af energi indeni mig under Coronaen, og den vælter bare ud af mig,” fortæller Michael Poulsen, der tydeligvis ikke kan vente med at komme tilbage i studiet.
Det er ikke længe siden Michael Poulsen sidst blev hædret med en pris. Det skete sidste år, hvor han modtog Næstveds egen kulturpris, Grundtvig-Marie Prisen. Med prisen fulgte 25.000 kroner, som han straks gav videre til organisationen Broen Næstved.
Diskontobankens Jubilæumslegat
Diskontobankens Jubilæumslegat blev stiftet tilbage i 1935 og bliver altid overrakt den 15. juni, som er Næstveds officielle fødselsdag. Foruden æren og legatet, får legatmodtagerne en buket blomster og en Holmegaard Provence-skål med inskription.
Legatbestyrelsen består af Sydbanks direktør Jesper Lund Vimmer, retspræsident Alex Elisiussen, borgmester Carsten Rasmussen samt byrådsmedlemmerne Daniel Lillerøi og Søren Revsbæk.
Formålet med legatet er at hædre personer, der bor, arbejder eller på anden vis har ydet en indsats for Næstved. Af legatets fundats kan man læse, at det uddeles til personer, der ”har udført et fortjenstfuldt arbejde for Næstved By eller ved sit arbejde har kastet glans over Næstved By”.
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:2545 0943caras@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
