Aarhus Airport

JUBILÆUM: Lars Boesen fejrer 25 år i Aarhus Airport

Del
Lars Boesen, COO i Aarhus Airport, kan i november måned fejre 25-års jubilæum i den østjyske lufthavn.
Lars Boesen, COO, 25 arbejdsår er fløjet af sted i Aarhus Airport.
Lars Boesen, COO, 25 arbejdsår er fløjet af sted i Aarhus Airport.

Lars startede som chef for den tekniske afdeling i Aarhus Airport i 1997. Bag sig havde han 12 år som oversergent i Royal Danish Air Force. Efter godt 15 år som leder af den tekniske afdeling blev lufthavnstitlen ændret til Chief Operations Officer, og Lars fik ansvaret for al operationel drift i lufthavnen. Således har Lars i dag det overordnede driftsansvar for blandt andet Security, flyhåndtering og bagageoperationer, ligesom det også ligger på Lars’ bord at sikre al teknisk vedligehold på baneanlæg, snerydning, brand- og redningsberedskab samt vildtkontrol.

Igennem de sidste tre år har Aarhus Airport gennemgået en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse, og lufthavnen, der nu er opgraderet til den internationale liga, har en ambition om at tredoble passagerantallet frem mod 2029 til 1,5 million. Det betyder, at der løbende kommer nye flyselskaber og destinationer til, hvor Lars er garant for, at de operationelle forløb er skræddersyet til det enkelte flyselskab.

”25 år lyder som lang tid, men det kvarte århundrede er fløjet afsted. Der er ingen kedelige dage, kollegaskabet er stærkt, og jeg er glad og stolt over at være del af en virksomhed, som tager lufthavnsoplevelsen til nye højder,” siger Lars Boesen, som er klar til en god portion år mere i den østjyske lufthavn.

Stillingen kræver en del rejseaktivitet ud i verden, men når feriekufferten pakkes sammen med hustruen Dorthe, står der gerne New York på boardingkortet.

Billeder

Lars Boesen, COO, 25 arbejdsår er fløjet af sted i Aarhus Airport.
Lars Boesen, COO, 25 arbejdsår er fløjet af sted i Aarhus Airport.
Download

Information om Aarhus Airport

Aarhus Airport
Aarhus Airport
Ny Lufthavnsvej 24
8560 Kolind

+45 87 75 70 00https://www.aar.dk/

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

I efteråret 2023 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye