Ju-huu-uul! Til og fra-kortene er tilbage!

I år bliver det igen muligt at vinde i julegaveræset, allerede inden du flår papiret af pakken. Danske Spil har nemlig valgt at genindføre en populær klassiker, som har været vældigt savnet siden julen 2019.
Til og fra-skrabekortene er tilbage. Og det er de simpelthen, fordi folket har krævet at få dem igen.
Ved julen 2020 havde Danske Spil valgt at udelade dem fra sortimentet, da man i stedet indførte ’Den Store Julekalender’ – og det gik så ud over lillebror, der måtte lade livet.
Men der havde Danske Spil gjort regning uden jule-vært, for danskerne kunne ikke undvære de små kort, der kunne sætte ekstra kolorit på tante Odas hjemmestrikkede, bløde pakker.
Telefonstorm og Facebook-pres
Det førte både til en masse telefonopkald fra kunderne og sågar til oprettelsen af en Facebook-gruppe, der krævede de populære kort genindført.
Men nu kan danskerne altså tage det roligt – for kortene er tilbage. Et sted, hvor nyheden helt sikkert får folk til at ånde lettet op, er hos Danske Spils kundeservice, hvor man særligt i tiden op til den søde juletid har talt rigtig meget med kunder, som savnede de populære pap-lapper.
”Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi er blevet kimet ned hver december, siden vi til julen 2020 valgte ikke at sælge Til og Fra-kortene. Det har simpelthen været et folkekrav fra både kunder og forhandlere, at vi skulle genindføre de små populære Quick-kort. Og det gør vi nu. Vi lægger os fladt ned og erkender, at det var nok en fejl at stoppe med dem i første omgang, så med andre ord, fra alle os hos Danske Spil til alle jer juleglade danskere: Værsgo, Til og Fra-Quickskrab er tilbage,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Til og fra fakta
Quicks Til og Fra-kort har været en del af Danske Spils julesortiment ad flere omgange. Første gang var tilbage i 1994. Sidste gang Til og fra-kortene var en del af sortimentet var i 2019.
Julesortimentet er derfor udvidet til hele fem lodder i år. Julekalender, Pakkejagt, Den store julekalender, Juletræ og Til og fra-kort.
Til og fra-kortene koster 10 kroner stykket – og som et plaster på såret til dem, der har savnet dem, er hovedpræmien i år fordoblet, så man kan vinde 10.000 kroner.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil efterlyser Bilka-millionær30.6.2025 09:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere kom en hel del rigere ud af weekenden, end de gik ind i den. Takket være millioner af kroner fra Lotto og Eurojackpot.
Millionær på Lotto købte straks dyr latte-maskine, men: ”Vi er tilbage på Nescafe!”28.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke altid, at dyrere er bedre. Det er en af de ting, som Medlem nummer 4689 af Danske Spils Millionærklub har opdaget, efter at han blev millionær med Lotto.
Danske Spil afblæser rygter: Højlund bliver, hvor han er26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danske Spil er man overbevist, at Rasmus Højlund – trods stædige rygter om et salg – faktisk bliver i Manchester United.
Vandt million i Eurojackpot og gav kage til alle kollegaerne – på alle tre skiftehold24.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig østjyde vandt 1.107.091 kroner i Eurojackpot og valgte at dele sin glæde over gevinsten med alle kollegaerne. Det nød de også godt af hos den lokale bager…
Årets varmeste dag blev endnu varmere – med to spritnye millionærer fra Lotto23.6.2025 09:27:06 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag nåede temperaturen op på 26 grader flere steder i landet – men i Vejle og Nordsjælland må temperaturen have nået kogepunktet, da der skulle trækkes vindernumre i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum