Joseph Lyons modtager 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at studere cellemembraner
17.6.2020 09:44:19 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Ubalance mellem lipidmolekylerne, der udgør vores vigtige cellemembraner, kan forårsage sygdom, og hvis du prøver at få en bedre forståelse af neurodegenerative lidelser - for eksempel Alzheimers og Parkinsons - giver det god mening at studere proteindrevet lipidtransport i hjerneceller.
Og det er lige præcis, hvad adjunkt Joseph (Joe) Lyons har sat sine kommende fem arbejdsår af til.
”Her skal jeg se på proteindrevet lipidtransport i forhold til Alzheimers og Parkinsons”, fortæller Joseph Lyons.
Der er tale om nogle meget komplekse transporter af lipider, som løbende finder sted internt i alle kroppens celler på tværs af cellemembranen. Denne proteindrevne transport kaldes populært for ’lipid-flip-flop-processen’, hvilket skyldes, at den styres af to grupper proteiner – flippaser og floppaser.
Og ved at regulere bl.a. sammensætningen af lipider i cellerne er processen også involveret i en lang række basale biologiske processer hos mennesket og andre pattedyr, fortæller Joseph Lyons:
”Fx signalsystemer, der styrer blodets koagulering – og processer i relation til cellens livscyklus”.
Hertil kommer, at fejlregulering af de to protein-grupper på forskellig vis, som videnskaben endnu ikke kender i detaljer, også spiller en rolle ved forskellige sygdomme hos mennesker, herunder neurodegenerative lidelser og cancer.
3-D gengivelser af flippaser resulterede i en artikel i Nature
Joseph Lyons har forsket i ’flip-flop-processen’ i en årrække – siden 2013 ved Aarhus Universitet under professor Poul Nissen fra DANDRITE (The Danish Research Institute of Translational Neuroscience). Og i sommeren 2019 kunne Joseph Lyons – i samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet og fra tyske og franske universiteter – som de første nogensinde vise 3-D gengivelser af flippaser. Disse resultater blev offentliggjort i en videnskabelig artikel i Nature.
Flippaser og andre proteiner er for små til, at man kan tage traditionelle fotografier af dem. Men hvis man bruger kryo-elektronmikroskopi – en teknik, hvor proteinerne undersøges ved temperaturer helt ned til -170 C – kan det lade sig gøre at skabe en 3-D model af både flippaser og floppaser. Og kan man dermed begynde at forstå, hvordan de arbejder – og hvordan fejl i ’flip-flop-processen’ kan spille ind ved forskellige sygdomstilstande.
”De allerførste kryo-elektronmiskroskopi undersøgelser, vi skal i gang med i min gruppe, handler om at skaffe mere viden om, hvordan flippaser og floppaser reguleres helt ned på atom-niveau”, fortæller Jospeh Lyons. Den næste fase i projektet involverer forsøg på celleniveau. Her vil Joseph og hans medarbejdere studere lipidtransporten i genetisk manipulerede celler – både i raske- og i dysfunktionelle celler.
Og viden fra disse forsøg bør på længere sigt gøre det muligt at undersøge en hypotese, der både knytter an til Alzheimers og Parkinsons, fortæller Joseph Lyons: ”Nemlig, at fejl i ’lipid-flip-flop-processen’ muligvis kan være involveret i den ophobning af fejlfoldede proteiner – plak – som ses ved disse to neurodegenerative lidelser”.
Nyhedsartiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Lundbeckfonden.
Kontakter
Adjunkt Joseph Lyons
Institut for Molekylærbiologi og Genetik/DANDRITE
Aarhus Universitet
lyons@mbg.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum