Josefine reddede 12-årige Theo fra et hjertestop og er Årets Førstehjælper 2023
Josefine Schubart Haabegaard fra København var sidste år i færd med at varme op til basketballtræning i Gentoftehallen, da to drenge pludselig kom løbende ind i hallen og kaldte på en læge, fordi deres kammerat var faldet om.
Josefine fulgte efter de to drenge, og så Theo Skovbro-Grønvall fra Hellerup ligge livløs på gulvet. Hendes hurtige reaktion med hjertemassage og at hun sørgede for, at der blev tilkaldt ambulance og hjertestarter, reddede Theos liv. Derfor er hun Årets Førstehjælper 2023.
Prisen sætter fokus på den livreddende førstehjælp
Prisen Årets Førstehjælper uddeles af Røde Kors i samarbejde med Aleris Hospitaler til personer, som har ydet en ekstraordinær, livreddende indsats, for at sætte fokus på den livreddende førstehjælp. Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, overraskede Josefine med den fine titel her til morgen live på Go’ Morgen Danmark.
”Josefine handlede resolut og bevarede roen midt i alt kaosset. Fordi hun handlede så hurtigt og var sikker i sin sag, fik Theo den nødvendige hjælp, der har gjort, at han har det godt i dag. Det er en meget beundringsværdig indsats” siger han om baggrunden for, at det er Josefine, der har fået årets førstehjælpspris.
Josefine gav hjertemassage og holdt hovedet koldt
Da Josefine kom ind i baskethallen var der en del tumult, og en sagde, at Theo nok havde fået et epileptisk anfald. Josefine var dog sikker på, at der var tale om et hjertestop.
”Jeg kunne bare se at han var helt blå i hovedet, og så vidste jeg, at det var et hjertestop. Jeg råbte til min holdkammerat, at hun skulle løbe efter en hjertestarter, og så gik jeg i gang med hjertemassage,” fortæller hun.
”Josefine gjorde det helt rigtige. Hun fik lynhurtigt konstateret, at Theo ikke var ved bevidsthed og gik med det samme i gang med at yde hjerte-lunge-redning. Det er meget imponerende,” siger Anne Marie Sørensen, der er speciallæge i anæstesiologi for Aleris Hospitaler.
Det er i år 32. gang, Røde Kors kårer Årets Førstehjælper for at hylde personer, der har ydet en særlig førstehjælpsindsats og reddet livet for en anden. Prisen på 10.000 kroner er sponsoreret af Aleris Hospitaler. Med prisen vil Røde Kors sætte fokus på, hvor vigtigt det er at kunne førstehjælp.
FAKTA: Prisen Årets Førstehjælper
- Det er i år 32. gang, Årets Førstehjælper bliver kåret for at hylde en person, der har ydet en særlig og modig førstehjælpsindsats og reddet livet for en anden.
- Prisen er tidligere blevet kåret til reddere i forbindelse med bl.a. kvælning, hjertestop og en drukneulykke. Prisen på 10.000 kroner er sponsoreret af Aleris Hospitaler.
For yderligere information kontakt:
Pressevagten i Røde Kors på 35 29 96 99
Fakta om hjertestop
- Hvert år får ca. 5.000 danskere hjertestop uden for et hospital.
- Chancen for at overleve er cirka dobbelt så stor, hvis nogen giver hjertelungeredning indtil ambulancen når frem.
- Hvis ingen træder til med genoplivning, før en ambulance ankommer, overlever 6 % af dem, der får hjertestop uden for hospital.
- De, der får livreddende førstehjælp, har 40 procent større chance for at vende tilbage til deres job, sammenlignet med personer, som ikke får nogen hjælp, før ambulancen når frem.
- I dag træder vidner til med genoplivning i 79 % af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en firdobling i forhold til 2001, hvor 19 % trådte til.
- Endnu flere kan overleve et hjertestop uden for hospital, hvis endnu flere vidner til hjertestop straks giver hjertelungeredning og bruger en hjertestarter
Kilde: Dansk Råd for Genoplivning 2023
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Genbrugte Counter-Strike skins skal få flere mænd i genbrugsbutikkerne11.3.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 13. marts vil Røde Kors sammen med Twitch-streameren Jens Sætter-Lassen få unge mænd ned i genbrugsbutikkerne ved udlodde genbrugte handsker fra spillet Counter-Strike.
Tropisk storm risikerer at forværre dødeligt koleraudbrud i Malawi10.3.2023 15:42:52 CET | Pressemeddelelse
Lige nu kæmper befolkningen i Malawi mod det værste koleraudbrud nogensinde. Udbruddet risikerer at eskalere markant efter weekenden, hvor den tropiske storm Freddy rammer.
Krigen i Ukraine har fordoblet antallet af frivillige Parathjælpere hos Røde Kors24.2.2023 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af såkaldte Parathjælpere hos Røde Kors er tæt på fordoblet det seneste år, og der kommer løbende flere til. ”Kombinationen af ønsket om at hjælpe og muligheden for at gøre det, når det passer bedst for en selv, er en formel, som mange kan se sig selv i”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl
Stærkt samarbejde mellem aktører var afgørende for succesfuld modtagelse af ukrainske flygtninge, viser ny rapport23.2.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra KL, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp tegner et billede af en ekstraordinær situation omkring modtagelsen af de mange ukrainske flygtninge og et tæt og fleksibelt samarbejde mellem staten, asylcentre, kommuner, civilsamfundsorganisationer og private aktører. Rapporten opsamler viden og erfaringer omkring den historisk store tilstrømning af flygtninge og giver en række anbefalinger til modtagelse af flygtninge i Danmark i fremtiden
H.K.H. Kronprinsen fik orientering hos Røde Kors om den aktuelle situation i Tyrkiet og Syrien efter jordskælvet20.2.2023 18:04:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag besøgte Kronprinsen Røde Kors på hovedkontoret i København. Her fortalte generalsekretær Anders Ladekarl netop hjemvendt fra Tyrkiet om nødhjælpsindsatsen og om den overvældende opbakning fra danskerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum