Mission Øst

Jordskælv i Tadsjikistan – dansk hjælpeorganisation undersøger situationen

Del

Et kraftigt jordskælv ramte mandag den centralasiatiske republik Tadsjikistan. Den danske hjælpeorganisation Mission Øst, der sammen med lokalbefolkningen arbejder med katastrofehåndtering og bygger vandsystemer i områdets isolerede landsbyer, følger situationen nøje.

Shoinbek Shokirov fra Mission Øst (tv) taler med en landsbyleder om etablering af vandsystem i det sydlige Tadsjikistan tidligere på året.
Shoinbek Shokirov fra Mission Øst (tv) taler med en landsbyleder om etablering af vandsystem i det sydlige Tadsjikistan tidligere på året.

Mandag kl. 12:50 lokal tid ramte et kraftigt jordskælv den centralasiatiske republik Tadsjikistan. Skælvet målte 7,2 på richterskalaen og havde epicenter i et afsides bjergområde. Rystelserne kunne tydeligt mærkes i landets hovedstad Dushanbe og så langt væk som Delhi i Indien.

Den danske hjælpeorganisation Mission Øst har været i Tadsjikistan siden 1997 og arbejder i de afsidesliggende landsbyer nær jordskælvets epicenter med at etablere vandsystemer og træne befolkningen i at håndtere katastrofer. Mission Østs medarbejdere i området meldes alle at være i god behold.

“Vi har endnu ikke modtaget informationer om tilskadekomne. I de kommende dage vil vi undersøge forholdene tættere på epicentret,” oplyser Peter Drummond Smith, der er Mission Østs nødhjælpschef.

Området ligger tæt på grænsen til Afghanistan, der i oktober blev ramt af et jordskælv, der forårsagede voldsomme ødelæggelser. Her trådte Mission Øst til med nødhjælp forvaltet af organisationens lokale medarbejdere i området.

Udover rapporter fra medarbejdere i området koordinerer Mission Øst med de tadsjikiske myndigheder, FN og andre organisationer gennem REACT – det nationale organ for katastrofevurdering og -koordinering.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsmedarbejder Line Højland, mobil 51 34 93 51, E-mail: line.hojland@missioneast.org, Web: www.missioneast.org.

Billeder

Shoinbek Shokirov fra Mission Øst (tv) taler med en landsbyleder om etablering af vandsystem i det sydlige Tadsjikistan tidligere på året.
Shoinbek Shokirov fra Mission Øst (tv) taler med en landsbyleder om etablering af vandsystem i det sydlige Tadsjikistan tidligere på året.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/
Mission Øst er en dansk hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

Ny leder for Mission Østs Irak-program11.8.2017 09:41pressemeddelelse

Anders Andersen er ny programleder for Mission Østs humanitære arbejde i Irak. Fra sit kontor i Mission Østs operationelle hovedkvarter i Bruxelles står han for rapportering til store donorer som Danida, EU og FN, mens han samtidig tilser Mission Østs store nødhjælps- og udviklingsprogram i Irak. I det krigshærgede land er over 80 medarbejdere i fuld sving med at uddele nødhjælp til fordrevne familier fra bl.a. Mosul. Andre steder hjælper de hjemvendte familier til at genopbygge deres huse og virksomheder. Sammen med en hær af frivillige driver medarbejderne desuden seks børnecentre, hvor børn og unge får hjælp til at komme sig over krigens traumer og lære basale skolefag og få faglige færdigheder. Anders Andersen er uddannet i europæisk politik og international udvikling med en kandidat fra Roskilde Universitet. Han har erfaring med hjælpearbejde fra engagement i Dansk Flygtningehjælp, Danmark mod Landminer, Danish Demining Group og ICBL (International Campaign to Ban Landmines). I Mi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum