Jorden under Museumspladsen i Esbjerg undersøges
28.7.2022 10:45:19 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Bilister må undvære et større antal parkeringspladser på Museumspladsen i Nørregade i nogle uger. Arbejdet starter 1. august og forventes afsluttet 19. august. Pladserne omdannes midlertidigt til et prøveudtagningssted, hvor der kan laves undersøgelser af jordbunden. De såkaldte geotekniske undersøgelser udføres for Esbjerg Kommune som boreprøver, der skal afdække forholdene under den asfalterede plads. Hvilke pladser der afspærres, vil fremgå af skiltning på stedet.
”Det er lidt af en milesten, vi nu runder. Endelig bliver det tydeligt, at der kommer til at ske noget med Museumspladsen. Efter prøvetagningen er slut, bliver parkeringspladserne igen tilgængelige for bilisterne”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Resultaterne skal indgå i den videre planlægning af en offentlig parkeringsplads, der modsat i dag vil muliggøre underjordisk parkering. Udover at fjerne de mange parkerede biler fra bybilledet vil parkeringskælderen muliggøre udviklingen af attraktive boliger på Museumspladsen.
Allerede i budgetaftalen fra 2020 blev forligspartierne enige om at reservere et beløb på i alt 50 mio. kr. til opførelsen af en kommende parkeringskælder i Esbjerg Midtby i 2023. I samme omgang pointerede partierne, at ladestandere skulle prioriteres i etableringen af en ny parkeringskælder, hvilket klinger godt med kommunens ambition om at være CO2-neutral i 2030.
”Sidenhen har vi også fået en plan for at sikre, at ladeinfrastrukturen er på forkant med udviklingen. Her er tendensen klar. Vi skal etablere ladepunkter centralt i vores byer, herunder Esbjerg, for at imødekomme behovet. Etableringen af nye parkeringspladser skal selvfølgelig afspejle de bestræbelser”, understreger Henning Ravn.
I 2020 vandt Vandkunsten parallelkonkurrencen, der handlede om at komme med et bud på en helhedsplan om transformationen af banegårdsområdet, Norgesgade og Museumspladsen. Vinderprojektet fik dengang ros for at have planlagt en integreret parkeringsløsning under jorden koblet med attraktive boliger.
Vandkunstens projekt er tilpasset nabobebyggelserne og omfatter også en fornyelse og udvidelse af parken. Det er planen at lave underjordisk parkering svarende til det nuværende antal pladser plus de pladser, der er nødvendige for det kommende boligprojekt.
Kontakter
Formand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, henra@esbjerg.dk,
eller tlf. 40 10 12 46
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
To landskampe på et halvt år: Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg13.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fodboldfans i Esbjerg og resten af det syddanske kan se frem til hele to landskampe på Esbjerg Stadion inden for det næste halve år. Den 5. december møder de danske fodboldkvinder Zambia, og den 24. april 2027 gælder det vigtige point i Nations League mod Wales.
Esbjerg Kommune og SOSU Esbjerg går forrest: Sammen om styrket sprogindsats11.11.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nye samarbejder skal bane vejen for flere faglærte medarbejdere i ældreplejen.
Esbjergs deltagelse i globalt energinetværk skaber nye muligheder for lokale virksomheder11.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Esbjerg Kommune deltager i årsmøde i det globale energibynetværk, World Energy Cities Partnership (WECP) i Australien, styrkes ikke blot det internationale samarbejde om den grønne omstilling. Besøget giver også lokale virksomheder adgang til nye kontakter, markeder og forretningsmuligheder.
Fra hoppepude til nye mødesteder: Lokale idéer får støtte11.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En hoppepude i Gørding, bedre rammer for musiklivet i Ribe og nye muligheder for fællesskab i lokale forsamlings- og kulturhuse. Det er nogle af de initiativer, der nu får økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune. Samtidig får borgere i fire lokalområder mulighed for selv at bestemme, hvilke lokale idéer der skal føres ud i livet.
Hvem er Esbjerg Kommunes bedste holdkammerat?10.11.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny pris, Årets Kammerat, får premiere på Sportslørdag Esbjerg den 23. januar. Indstil din favorit til prisen nu – sammen med de seks andre idrætspriser, der uddeles i forbindelse med Sportslørdag Esbjerg den 23. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
