Jonas Hald Johansen fra Coop Danmark A/S kåres som Årets Rising Star 2021
27.5.2021 06:30:53 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Jonas Hald Johansen er 33 år og blev i 2020 ansat som VP Business Finance i Coop Danmark A/S efter lidt over 6 år i ISS A/S, hvor han bl.a. var Director for Strategi & Transformation i Nord- og Sydamerika med bopæl i USA og efterfølgende Head of Group Business Finance i Danmark. I ISS A/S var han involveret i mange projekter inklusiv turnarounds, restruktureringer, strategi samt M&A-transaktioner, og han har dermed skabt stor værdi for virksomheden.
I sin nuværende rolle hos Coop Danmark A/S har Jonas Hald Johansen ansvaret for en afdeling med ca. 40 ansatte, som har fokus på FP&A, BI & Reporting, HQ Cost Controlling samt Business Controlling på tværs af forretningsenheder.
“Jonas Hald Johansen kåres som en af dette års Rising Stars på grund af sine stærke finansielle kompetencer med fokus på business finance samt sin brede erfaringsbase,” hedder det i begrundelsen fra den uafhængige jury.
Jonas Hald Johansen har været ansat i Coop Danmark A/S siden oktober sidste år og er allerede i gang med et større effektiviseringsprogram. Han har stærke kompetencer både inden for både finance og management consulting, og denne kombination har bl.a. betydet, at han hurtigt steg til en VP Business Finance-position i den store organisation. Endvidere har han tidligere ledet alt fra små specialiserede teams til store teams bestående af 50+ medarbejdere, hvor hans ledelsesresultater fremhæves:
“Jonas Hald Johansen har udvist særdeles gode resultater med talentudvikling ved hjælp af sin ledelsesstrategi: ”recruit, grow, flow”. Han har i forbindelse med sine ledelsesroller demonstreret stærke kommunikationsevner, hvor han har formået at styre kommunikationen på tværs af alle lag i organisationen og har med sine bare 33 år potentiale til at blive næste generation af CFO’er,” hedder det videre i begrundelsen fra den uafhængige jury.
Jonas Hald Johansen er uddannet M.Sc. Finance fra Aarhus BSS i 2014.
Priserne som Årets Rising Stars uddeles af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm.
Oplev Årets CFO 2021 i interview med Cecilie Beck, når PwC inviterer til CFO’ens agenda den 26/5 kl. 15:00-17.45. Du kan bl.a også høre Kræn Østergaard Nielsen, CEO, Coop Danmark A/S, fortælle om sin rejse fra CFO til CEO og om det at overtage en ambitiøs klimaplan, der allerede er godt i gang, samt Lise Skaarup, CFO i Chr. Hansen A/S, der vil fortælle om virksomhedens arbejde med ESG.
Øvrige priser:
Ud over Jonas Hald Johansen blev også Anette Halmind, Director for Strategic Finance i Novo Nordisk A/S kåret som Årets Rising Star 2021, og prisen som Årets CFO 2021 gik til Anders Boyer, CFO for Pandora A/S.
Den uafhængige jury:
• Anders Kronborg, CFO/EVP, LEO Pharma A/S
• Hans Carstensen, CFO/EVP, Egmont International Holding A/S
• Tor M. Lønnum, CFO, Falck A/S
• Søren Westh Lonning, CFO, WSAudiology A/S
• Sisse Fjelsted Rasmussen, Group CFO, Stark Group A/S
• Mikael Storm Frederiksen, Partner, Zeuthen Storm
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familien Due Jensen modtager Årets Hæderspris 202612.11.2026 19:46:42 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2026 går til familien Due Jensen, der grundlagde og fortsat står bag den familie- og fondsejede virksomhed Grundfos. Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale marked for vandteknologi og pumpeløsninger. Hædersprisen uddeles af PwC sammen med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Det er 10. gang, at Hædersprisen uddeles.
Langsigtet vækst og strategiske investeringer: Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri vinder Årets Temapris 202612.11.2026 19:42:44 CET | Pressemeddelelse
Ejerleder Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS fik tildelt Temaprisen ved landskåringen af Årets Ejerleder 2026. Temaprisen uddeles til en ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema 'ejerledernes investeringskraft'. Anders modtog prisen for sin evne til at realisere værdifulde investeringer og sikre virksomheden større økonomisk robusthed.
Stærk vision og tillidsbaseret ledelse sikrer Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh prisen som Årets Ejerleder 202612.11.2026 19:41:30 CET | Pressemeddelelse
Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2026 ved landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har på under to årtier skabt en dansk modevirksomhed med internationale aktiviteter gennem et vedvarende fokus på kreativitet, kvalitet og løbende produktudvikling.
Nyt fradrag skal kompensere for moms på motion og musikundervisning12.11.2026 11:53:43 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at indføre et nyt fradrag for udgifter til motion og undervisning i sang og musik. Fradraget er indført for at kompensere for, at denne type ydelser siden årsskiftet har været pålagt moms. Fradraget dækker dog ikke hele den ekstra momsudgift, lyder det fra PwC's skatteekspert.
Nye fradrag giver seniorer skattebesparelser12.11.2026 11:46:06 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer og forlænge fradragsperioden. De nye skatteregler gælder allerede for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum