Det Kongelige Teater

Jón Axel Fransson ny solist i Den Kongelige Ballet

Del

Den Kongelige Ballets turné kickstartet med en forfremmelse.

Balletmester Nikolaj Hübbe udnævnte fredag aften korpsdanser Jón Axel Fransson, 24, til solist. Det skete i Musikhuset Aarhus, hvor Jón og resten kompagniet dansede Sylfiden & Tema og variationer. Solist er den højeste titel en balletdanser kan nå, inden han eller hun evt. bliver solodanser. Jón Axel Fransson var i sommer nomineret til en Reumert for sin rolle som Von Rothbart i Svanesøen.

"Jón Axel Fransson er et lysende talent, som de senere år har varetaget masser af solistiske partier i kompagniet," fortæller Nikolaj Hübbe om begrundelsen for udnævnelsen. "Han besidder en stærk teknik og en skøn udstråling. Han er en videbegærlig og kunstnerisk sjæl, med en glubende appetit på alt, hvad han får i hænderne af dans -både i det klassiske repertoire og i det moderne. En ung mand, der er spændende at opleve i Den Kongelige Ballet lige nu."

Kompagniets Jyllands-turné startede i går i Aarhus, kører i morgen videre til Randers og fortsætter til Herning, Esbjerg, Holstebro, Aalborg og Vejle. Jón Axel Fransson danser det halsbrækkende svære hovedparti i Tema og variationer i morgen i Randers, den 29/1 i Esbjerg, den 2/2 i Aalborg og den 4/2 i Vejle. 

Om Jón Axel Fransson

Født 
1991

Nationalitet 
Islandsk

Uddannelse 
Uddannet ved Det Kongelige Teaters Balletskole.

Solist

Blev i 2007 aspirant og i 2010 ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet. Forfremmet til solist den 22/1/2016. 

Har blandt andet danset Von Rothbart i Svanesøen, soloherre i Tema og variationer, Sukkerfeens kavaler i Nøddeknækkeren, soloherre i Etude, Gurn i Sylfiden, soloherre i Agon, Gaston Rieux i Kameliadamen, Gert i Kermessen i Brügge. Han har fået koreograferet roller til sig af bl.a. Yuri Possokhov og Alessandro Sousa Pereira. 

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Pressemeddelelse: Elskovsdrikken31.10.2017 12:58pressemeddelelse

Det Kongelige Teater har den store fornøjelse at kunne præsentere Den Jyske Operas version af operaen ’Elskovsdrikken’ af Donizetti. Det er en af de lettest tilgængelige og mest populære i det italienske repertoire. En rørende historie i to akter om den måske nok naive, men til gengæld gode, ærlige og oprigtigt forelskede bondeknold Nemorino, der er faldet for den smukke og rige Adina, der desværre er forelsket i en anden mand. Nemorinos kur til Adina udvikler sig til en tragikomisk affære, da den unge skønhed i stedet falder for den attraktive Belcore. Nemorino får en sidste mulighed for at vinde sin elskedes hjerte, da kvaksalveren, doktor Dulcamara, tilbyder at sælge en magisk drik, der vil gøre ham uimodståelig over for kvinder. Tør Nemorino satse og hengive sig til magien i jagten på Adinas kærlighed?Den unge britiske instruktør Harry Fehr debuterer på Den Jyske Opera, når han sammen med den svenske dirigent Per-Otto Johansson skaber en sjov og romantisk version af klassikeren.Den

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum