Haderslev Kommune

Jomfrustien tager form - kig arkitekterne over skulderne

Del

Haderslev Kommune og Provas inviterer den 2. marts til værkstedsmøde på Jomfrustien – levende rum i Haderslev. På mødet kan interesserede få en status på projektet og samtidig komme med gode idéer og input til det fremtidige arbejde.

Har du gode ideer til, hvad der kan ske i byrummet? Vil du have indflydelse på en hel bydel? Eller er du bare nysgerrig og brænder for at følge arbejdet med Jomfrustien – Levende rum i Haderslev? Hvis du kan svare ja til et af ovenstående spørgsmål, så vil Haderslev Kommune og Provas gerne invitere dig med til et værkstedsmøde den 2. marts kl. 19 på Haderslevhus i Haderslev.

”Vi er i fuld gang med en masterplan for Jomfrusti-bydelen, men jeg tror, mange beboere og erhvervsdrivende i området har brug for en status på arbejdet, og så vil vi også fortsat gerne have input og idéer til det fremtidige arbejde”, siger borgmester H.P. Geil om baggrunden for værkstedsmødet.

Jomfrustien – Levende rum i Haderslev har fra starten været et projekt, hvor borgere, erhversdrivende og andre interesserede har været involveret i arbejdet, og det er Provas og Haderslev Kommunes ønske, at det fortsætter.

Jomfrustien ligger som en pulsåre gennem Haderslev by og forbinder midtbyen med havnebydelen. Bydelen trænger til en omfattende byfornyelse. Samtidig er Jomfrustien udpeget som ét af de områder, der skal klimasikres for at kunne håndtere store mængder vand.

Der er en stærk vision om, gennem et tæt samarbejde mellem Haderslev Kommune og Provas, at koble investeringerne i byfornyelse og klimasikring, så der skabes synergi og merværdi for alle parter, borgere, erhverv og ejere.

”De overordnede rammer for projektet er ved at blive fastlagt - sker endeligt på byrådsmødet i februar. Men alt det sjove med selve formgivningen og indretningen af byrummene er netop nu på arkitekternes tegnebord, og vi er stadig åbne for gode idéer”, siger H.P. Geil.

På værkstedsmødet vil det både være muligt at få en status på projektet og komme med input til forskellige temaer. Der vil blive arbejdet med:

  • Spændende bæredygtige løsninger til klimasikring, hvor regnvand håndteres som en ressource, der giver byen kvalitet, spændende oplevelser og aktive byrum
  • Hvilke boligtyper der afspejler de nye bosætningsmønstre, hvor f.eks. ældre, singler og studerende efterspørger ”den nemme bybolig”
  • kickstart af mere byliv gennem ideer til indretning af park og byrum, der begejstrer og motiverer til aktiviteter i bydelen

Masterplanen laves i tæt samarbejde med BCVA, vinderne af arkitektkonkurrencen for Jomfrusti-projektet, Orbicon og Rambøll. Masterplanen planlægges godkendt i byrådet inden sommerferien. Det bliver Arne Cermak Nielsen og Rune Veile fra arkitektfirmaet BCVA, der giver en status på masterplanarbejdet.

Alle er velkomne til værkstedsmødet på Haderslevhus den 2. marts kl. 19-21.30. Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest den 27. februar.

Kontakter

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum