Aalborg Universitet

Jomfruøerne: AAU hilser Løkkes stipendier velkommen

Del

Aalborg Universitet kan allerede næste år tage imod de første vestindiske studerende via et eksisterende udvekslingsprogram.

Aalborg Universitet (AAU) glæder sig over det stipendieprogram på en million kroner om året de næste fem år, som statsminister Lars Løkke Rasmussen lørdag annoncerede under sit besøg på Jomfruøerne. Programmet betyder, at AAU allerede til næste år kan byde de første vestindiske studerende velkommen på universitetet - formentlig op mod fire-fem unge pr. semester.

- Viden og kompetencer er en væsentlig kilde til vækst og fremgang. På AAU er vi glade for at kunne bidrage til Jomfruøernes udvikling ved at understøtte talentfulde unge vestinderes uddannelse, siger AAU’s rektor, Per Michael Johansen.

Han påpeger, at de studerende fra Jomfruøerne netop vil komme hjem fra et udvekslingsophold på AAU med kompetencer, som kan gøre gavn i samfundet omkring dem.

- Hos os får de jo ikke kun faglig læring. De får også de særlige færdigheder i f.eks. teamwork og samarbejde med erhvervsliv og myndigheder, som vores læringsmodel med problembaseret gruppearbejde giver, siger Per Michael Johansen.

AAU har siden sidste semester haft en udvekslingsaftale med Jomfruøernes universitet, University of the Virgin Islands (UVI), og fire AAU-studerende har været eller er på udvekslingsophold på UVI. Derimod har økonomiske udfordringer hidtil forhindret, at vestindiske studerende er rejst den anden vej.

- Det er jo forholdsvist dyrt for studerende fra Jomfruøerne at bo og studere i Danmark. Vi har undersøgt forskellige muligheder for at finde økonomisk støtte til dem, men det har hidtil ikke været muligt at finde en løsning. Derfor er statsministerens stipendieprogram et meget velkomment tiltag, siger Per Michael Johansen.

Nøgleord

Kontakter

Pressemedarbejder Anette Marcher, tlf. 21 20 02 41, e-mail ama@adm.aau.dk

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Siden 1974 har Aalborg Universitet (AAU) leveret viden, udvikling og højt kvalificerede kandidater til omverdenen. Inden for uddannelse er universitetet kendt for sit problembaserede projektarbejde, PBL – også kendt som Aalborg-modellen – mens AAU er blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for bl.a. elektronik og energiteknik. Et af AAU’s særkender er også et omfattende samarbejde med erhvervslivet, og Dansk Industri fremhæver AAU som det gode eksempel på samarbejde mellem universitet og virksomheder. AAU havde i 2016 over 20.000 studerende og godt 3.500 medarbejdere fordelt på campusser i Aalborg, Esbjerg og København.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum