Jokeren er løs: Heldig dansker fra Roskilde scorer hele 49 millioner kroner
Lørdag aftens Lotto trækning bød på årets første vinder af førstepræmien i Joker og sikrer en heldig Roskildenser svimlende 49 millioner kroner. Og millionregnen stopper ikke her. En anden heldig dansker er nemlig vågnet 16 millioner rigere i dag efter at have ramt de syv helt rigtige tal ved lørdagens Lotto trækning.

49.496.882 kroner. Så mange penge har en heldig dansker vundet lørdag aften.
Jokeren har hele året vokset sig større og større og skulle altså op på hele 49 millioner kroner, før en heldig dansker fra Roskilde vandt den ved aftenens Lotto trækning. Roskildenseren ramte de 7 helt rigtige tal i Joker – et tillægsspil i Lotto, som kan tilkøbes for 10 kroner per kupon.
Vinderen spillede med over mobilen og kan nu glæde sig til at få præcis 49.496.882 skattefrie kroner ind på kontoen. Sikke en optakt til julen.
Desuden var det ikke kun førstepræmien i Joker, der blev udløst ved lørdagens trækning. Der var nemlig også en vinder af førstepræmien i Lotto. Endnu en heldig dansker kan således søndag morgen vågne op med et lidt større smil end vanligt efter at have vundet intet mindre end 16 millioner kroner i Lotto.
Den nybagte millionær har købt sin kupon i Føtex Sønderborg i Sønderborg.
”Det er altid dejligt at se så mange vindere i vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Fire nye millionærer lørdag aften
Det blev faktisk til hele fire nye millionærer ved lørdagens Lotto trækning. For vanen tro skal der også findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Aftenens to vindere af Millionærgarantien:
- Den første heldige vinder havde købt sin kupon i Kirkebjerg Kiosken i Brøndby.
- Den anden vinder spillede med via sit PLUS-abonnement og er fra Region Hovedstaden.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Joker 10. december 2022:
2, 9, 0, 7, 9, 8, 8
Vindertal Lotto 10. december 2022:
4, 5, 9, 12, 15, 17, 19
Tillægstal Lotto 10. december 2022:
8
Om Joker
- Siden år 2000 har man kunne spille med Joker, og Joker kan tilkøbes på Vikinglotto og Lotto.
- Joker koster 10 kr. og giver dig altid en ekstra vinderchance på min. 2 mio. kr.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Frederiksberg løb afsted med 50.000.000 kr.
Om Lotto
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Pensionist vinder 3,8 millioner kroner: ”Nu flytter vi tættere på børnene”8.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et ældre par fra Lolland-Falster rammer syv rigtige i Lotto og vil bruge millionerne på at flytte tættere på børnene. Og på en ny bil. Og på el-cykler. Og på nogle længere ferier. Og på lidt mere luksus…
Alle er glade i Jamils forgyldte kiosk7.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er jubel og glæde i Munke Kiosken i Dyssegård i disse dage: Et Lotto-system, hvor 10 personer har spillet sammen, har med et slag gjort en række af kioskens stamkunder til millionærer. ”Det er stort! Jeg er så glad på deres vegne,” siger Jamil Ahmad, kioskens indehaver gennem små 25 år.
Danske Spil efterlyser ukendt millionær: Var du forbi en Shell-tank 18. januar?5.2.2023 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker går måske rundt og er millionær uden at ane det: Danske Spil efterlyser en vinder, som købte sin kupon på en fynsk Shell-tank i januar, men som stadig ikke har hentet gevinsten på 1.000.000 kroner.
Ti heldige danskere deler aftenens Lotto-gevinst på 10 millioner kroner5.2.2023 08:22:07 CET | Pressemeddelelse
Ti danskere var gået sammen om en Lotto-kupon til aftenens trækning, og de er nu de heldige vindere af 10 millioner kroner, som bliver fordelt ligeligt mellem dem.
Danske Spil kan forvente million-udbetaling til kunderne: Største overraskelse siden Leicester4.2.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem sæsonen i Premier League ligger Arsenal suverænt nummer et - til stor overraskelse for oddssætterne hos Danske Spil, der i starten af sæsonen havde odds 60,00 på ‘The Gunners’ som engelske mestre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum