TEKNIQ Installatørernes Organisation

Jobvæksten fortsætter

Del

Nye beskæftigelsestal viser, at der fortsat skabes nye job. Installationsbranchen er en del af lokomotivet.

Danmarks Statistik offentliggjorde her til morgen nye beskæftigelsestal for lønmodtagere. Tendensen er klar: Arbejdsmarkedet fortsætter de seneste års tendens med stadig flere job. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med knap 120.000 flere personer siden foråret 2013.

De friske tal viser 6.000 flere lønmodtagere i august end i juli. Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, der trækker jobvæksten – det gælder også installationsbranchen. De nationale beskæftigelsestal stemmer således godt overens med andre beskæftigelsesstatistikker, der viser, at installationsbranchens beskæftigelse steg med 4,7 procent i de første tre kvartaler af 2016 til et årsgennemsnit på indtil videre 44.150 ansatte.

”Installationsbranchen afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Det er meget positivt, at vi trods Brexit, amerikansk valg, danske valgtrommer og andre økonomiske usikkerheder fortsat har et sundt arbejdsmarked,” siger økonomisk konsulent Rasmus Larsen, brancheorganisationen TEKNIQ.

El- og vvs-branchen har dog allerede i dag meget lav arbejdsløshed, og den positive udvikling i beskæftigelsen kan også have en slagside.

”Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er i stigende grad en udfordring for installationsvirksomhederne. Der er en svagt øget risiko for flaskehalse,” siger Rasmus Larsen.

I en medlemsundersøgelse fra foråret 2016 svarede 54 procent af el- og vvs-virksomhederne, at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft det seneste år, 44 procent svarede uændret og kun 2 procent svarede nemmere. Virksomhederne forventer, at tendensen vil blive forstærket de næste to år.

For yderligere information kontakt Rasmus Larsen på mobil 29 43 91 94.

Nøgleord

Information om TEKNIQ Installatørernes Organisation

TEKNIQ Installatørernes Organisation
TEKNIQ Installatørernes Organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer ca. 2800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 42.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært indenfor det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum