Djøf

Jobvækst i hele Region Nordjylland – men fire kommuner halter bagefter

Del

Der er gang i den private beskæftigelse i Region Nordjylland, viser en ny opgørelse fra Djøf. I 2017 var Rebild Kommune højdespringeren, men i alle kommuner er der fremgang.

Sidst år blev der i Region Nordjylland ansat 5.544 flere i den private sektor – svarende til fire pct. I antal hoveder er det Aalborg, der har haft den største fremgang med 2.043 flere privatansatte medarbejdere – en stigning på fire procent. Men i procenter er det Rebild Kommune, som har haft den største stigning på ni procent svarende til 497 nye job.

Men fire kommuner – Brønderslev, Thisted, Frederikshavn og Læsø – har i 2017 har kun haft en beskeden fremgang i den private beskæftigelse    

- For lønmodtagerne i Region Nordjylland er det jo skønt, at virksomhederne de fleste steder er i fremgang og ansætter nye medarbejdere. Men i nogle kommuner går det desværre trægt. Derfor er det helt rigtig set, når regeringen ønsker at udvide ordningen med vækstpiloter i Landdistrikterne med ekstra 10 millioner kroner, siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.

Den statslige ordning skaber vækst og udvikling i landdistrikterne ved at hjælpe mindre virksomheder med at få ansat en akademiker i en periode. De små og mellemstore virksomheder kan på den måde få sat skub i fx salg, marketing og nye it-løsninger. Opgaver som det ellers kan være svært for mindre virksomheder at løfte.

Opgørelsen fra Djøf viser også, at virksomhederne generelt hyrer flere akademikere. 19 procent flere fra 2013 til 2017 i Region Nordjylland. Men forskellene mellem kommunerne er store. I Vesthimmerlands Kommune er der på de fem år blevet ansat 48 pct. flere akademikere, mens Morsø har haft en stor tilbagegang.

- En del af forklaringen er sikkert, at enkelte store arbejdspladser er meget videntunge, og når de ændrer på bemandingen kan det hurtigt ses på jobvæksten for akademikere. Men jeg tror også, at nogle kommuner skal skubbe på hos de mindre virksomheder, så de får nye medarbejdere med kompetencer inden for fx salg, kommunikation og økonomi, siger Henrik Funder.

Når en mindre virksomhed ansætter den første akademiker, kan det aflæses direkte på bundlinjen i form af øget overskud og beskæftigelse.

Vedhæftet en opgørelse over udviklingen i antallet af privatansatte i de enkelte kommuner i perioden 2013 til 2017. Tallene kommer fra Danmarks Statistiks lønmodtagerregister og er de senest tilgængelige.

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer over 91.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet.

Fælles for djøferne er deres centrale betydning for udviklingen og driften af såvel private virksomheder som offentlige organisationer. Djøferne løfter komplekse opgaver, der kræver analytiske evner og stor indsigt i nationale og internationale forhold. Djøfere varetager mange forskellige funktioner inden for ledelse, administration, økonomi, jura, kommunikation, HR, marketing, undervisning og forskning med mere.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum