Hedensted Kommune

Jobsøgning på menuen

Del

Code of Care Hedensted vil med nyt, utraditionelt initiativ skaffe småjobs til ledige.

For tredje gang i år tager Jobcentret i Hedensted Kommune i samarbejde med de lokale virksomheder i Code of Care-samarbejdet utraditionelle midler i brug, når det gælder om at skaffe ledige i beskæftigelse.

Denne gang er missionen at skaffe småjobs til ledige på sygedagpenge og kontanthjælp eller i flexjob og ressourceforløb. Mandag-onsdag i den kommende uge gennemgår 12 ledige borgere et kursus på Glud Skole, hvor de under kyndig vejledning af Bo Bonde, kok og indehaver af Spisegården i Løsning, lærer at tilberede en tre retters menu og servere. Kurset kulminerer torsdag, hvor middagen skal serveres ved et Code of Care-arrangement med op til 150 inviterede deltagere på Ferguson Museet i Stourup, hvor der er dækket op i den smukke bindingsværkslade.

”Jeg er overbevist om, at man på nogle af kommunens virksomheder godt kan bruge en timelønnet medarbejder, som nogle timer om ugen kan hjælpe til som chauffør, bud, havehjælp, på lageret, i arkivet eller som piccolo/piccoline. Over 100 ledige på kanten af arbejdsmarkedet har det seneste år haft job med lavt ugentligt timetal, og de er mere end deres løn værd. Nogle er endda blevet fuldtidsansatte,” siger Anette Kjær Ølund, projektleder i Hedensted Kommune.

Code of Care Hedensted arbejder lokalt for at give ledige på kanten af arbejdsmarkedet en chance for at vise, hvad de kan. Det er mennesker, som måske aldrig er blevet troet på, har haft en skæv opvækst eller er blevet ramt af en sygdom.

”I Code of Care Hedensted er vi enige om, at det både er meningsskabende og værdifuldt for virksomhederne at hjælpe ledige i job. Og vi håber naturligvis, at der torsdag aften viser sig det rigtige match mellem kokke, tjenere og gæsterne,” tilføjer Anette Kjær Ølund.

Under middagen vil flere af Code of Care-medlemmerne fortælle om deres erfaringer med at tilbyde småjobs til ledige. Racerkøreren Jason Watt holder foredrag, og Frank Clifford fra X-Factor både underholder og fortæller om sit liv.

Pressen er velkommen til middagen på Ferguson Museet torsdag 15. september kl. 16.30-20.30 men er også meget velkommen til at lægge vejen forbi Glud Skole for at tale med kursisterne mandag-onsdag i næste uge.

Kontakter

For mere information:

Anette Kjær Ølund, projektleder Hedensted Kommune

Tlf.: 3045 6435

Information om Hedensted Kommune

Hedensted Kommune
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted

79 75 50 00http://www.hedensted.dk/

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Camilla Pedersen til start ved DM i Triatlon 25. juni i Juelsminde21.3.2017 14:22pressemeddelelse

Den danske triatlet Camilla Pedersen har stået for et beundringsværdigt comeback efter en voldsom ulykke i 2013. Camilla går efter sejren, når hun til sommer stiller op ved DM i Triatlon i Juelsminde. Her skal hun og de øvrige triatleter svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe et halvmaraton. Camilla ved, hvad det vil sige at vinde. Hun har tidligere vundet flere EM og VM medaljer, samt som højdepunktet vundet en Ironman i 2015. ”Det er fantastisk, at Camilla Pedersen stiller til start i Juelsminde den 25. juni. Det er med til at give stævnet et stort løft, at Camilla er at finde på startlisten,” siger Anders Steffensen, triatlonkonsulent i Hedensted Kommune. DM afvikles i Juelsminde som det absolutte højdepunkt på 3 dages Triathlon Games. Fredag den 23. juni afvikles triatlon som en stafet for firmaer/hold, lørdag den 24. juni gennemføres triatlon som motionsarrangement for børn og voksne, og søndag er det så elitens tur til at dyste ved DM i Triatlon. Da triatlonsporten er blevet så popul

Med julebussen hjem til Hedenstederne20.12.2016 14:23pressemeddelelse

Tirsdag havde 74 unge med tilknytning til Hedensted Kommune løst billet til en af de to julebusser, som 23. december på langs og tværs af landet sørger for, at de kommer sikkert hjem til jul hos deres familier. De to julebusser kører fra henholdsvis København og Aalborg kl. 10.30 og 11.30 og gør undervejs stop i Odense og Aarhus med afgang kl. 13.10 og 13.20. Begge busser ruller ind foran Hedensted Rådhus kl. 14.30, hvor borgmester Kirsten Terkilsen står klar til at tage imod og ønske dem god jul. Det er typisk unge, som har forladt Hedensted Kommune for at studere i de store studiebyer, som benytter sig af den gratis juletransport på årets helt store hjemrejsedag. Det er andet år, at Hedensted Kommune indsætter julebusser og første gang, at også Aalborg har fundet vej til køreplanen. ”Jeg er utrolig glad for, at så mange unge tager imod vores juletilbud, som bringer dem både hurtigt og sikkert hjem til jul. Vi gør det her i håb om, at de unge, når de har færdiguddannet sig, igen får l