Jobindex A/S
- Jobindex slutter 2022 med en omsætning på 435 mio. kr. og et overskud før renter og skat på 166 mio. kr.
- Selv med krigen i Ukraine, internationale spændinger, inflation og usikkerhed er det danske jobmarked stærkt
- Jobindex forventer et fortsat stabilt dansk jobmarked i 2023 - trods usikkerhed på mange områder
Den internationale udvikling i 2022 har sat sine dybe spor og fremtiden er fortsat uvis. Alligevel ligger antallet af nye jobannoncer fortsat over niveauet før corona-krisen. Og udviklingen op til og efter årsskiftet viser fortsat et arbejdsmarked med et højt aktivitetsniveau.
Tilfredsstillende omsætning og resultat i et uforudsigeligt 2022
Jobindex udsender sin kvartalsmeddelelse for 4. kvartal 2022 og offentliggør dermed også foreløbige regnskabstal for hele 2022. Jobindex-koncernen slutter 2022 med en omsætning på 435 mio. kr., en stigning på 2% i forhold til året før. Overskuddet før renter og skat blev på 166 mio. kr.
"2022 var et svært år for alle. Selv var vi ude med en nedjustering af omsætning og resultat i midten af året, og derfor er det en glæde at se, at det danske jobmarked ved udgangen af 2022 og starten af 2023 fortsat er stærkt: Antallet af jobannoncer på internettet har de sidste seks måneder stabiliseret sig på ca. 10% over niveauet før corona-krisen," siger Kaare Danielsen, direktør for Jobindex. Han forsætter:
Styrket jobmarked trods 'perfekt storm' af udfordringer
"Corona-krisen kickstartede nærmest en 'perfekt storm' af udsving for både virksomheder og samfund, og selv om vi alle nærmest har glemt corona efter starten af Ukraine-krigen, inflation og spændinger mellem Kina og store dele af verden, så har corona-krisen stadig store eftervirkninger."
"I den betragtning er det bemærkelsesværdigt, hvor stærkt jobmarkedet stadig står. Jeg er ikke i tvivl om, at 2023 byder på problemer for mange virksomheder. Men indtil videre tyder vores tal og analyser på, at det danske jobmarked som helhed får en 'blød landing'," siger han.
Stabilt jobmarked i 2023
Jobindex-koncernen forventer i 2023 en omsætning i niveauet 440 mio. kr. og et driftsoverskud før renter og skat i niveauet 150 mio. kr. Forventningen er baseret på forudsætninger om, at det danske jobmarked fortsat er stabilt, selv efter en treårig periode med de hurtigste og største udsving, der nogensinde er oplevet på jobmarkedet.
"Vi baserer vores forventninger på vores statistikker om jobmarkedet, som tidligere med stor præcision har kunnet vise, hvordan udvikling og beskæftigelse vil være hos både private og offentlige arbejdsgivere," siger Kaare Danielsen: "Forventningerne til 2023 er mere usikre end tidligere, men som nævnt viser de første to måneder af 2023 fortsat et højt niveau i arbejdsgivernes lyst til at ansætte nye medarbejdere," slutter han.
Yderligere oplysninger
Direktør Kaare Danielsen, telefon 20735010, email kd@jobindex.dk
Certified Adviser Jakob Tolstrup Kristensen, email jakob.tolstrup@cwicf.com
Vedhæftet fil
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Akero Therapeutics Inc.10.5.2025 16:00:00 CEST | Press release
Akero Therapeutics and HistoIndex Present New Analyses of Phase 2b HARMONY Trial in Oral and Poster Presentations at the EASL Congress 2025
CGTN10.5.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
CGTN:Hvordan bidrager stabile bånd mellem Kina og Rusland til en turbulent verden?
Meeting Professionals International (MPI)9.5.2025 22:01:46 CEST | Press release
Registration open for MPI’s WEC 2025 in St. Louis; Registrants unlock mystery guest for the closing party
DP World9.5.2025 20:04:00 CEST | Press release
DP World Signs Agreement to Launch $760M Port & Free Trade Zone in Dominican Republic
Syensqo SA9.5.2025 17:45:00 CEST | Press release
Syensqo announces the cancellation of repurchased shares
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum