Jobcentre udfordrer vanetænkning: Der findes ingen mande- eller kvindefag
1.10.2020 07:00:00 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Gammeldags opfattelser af, hvad mænd og kvinder bør arbejde med lever i bedste velgående på det københavnske arbejdsmarked.
Mænd arbejder overvejende i den private sektor og kvinder i den offentlige. Ligesom de fleste håndværkere er mænd, og sundhedssektoren har flest kvinder.
Kønsstereotyper kan også være en udfordring på jobcenteret. Det kan præge, hvilke jobmuligheder, som sagsbehandlerne ser for den ledige – og som den ledige ser for sig selv.
Det skal laves om, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Hun har derfor sat gang i et nyt initiativ, der skal klæde medarbejderne i jobcentrene på til at forebygge og udfordre stereotyp tænkning i mande- og kvindefag.
”Det må fx aldrig være sådan, at mænd i højere grad end kvinder bliver tilbudt et truck-kørekort, eller at kvinder oftere end mænd bliver ledt over i sundheds- og omsorgssektoren. Den tænkning hører ikke hjemme i 2020. Vi skal sørge for at præsentere hele paletten af muligheder, når vi sidder overfor borgerne”.
Jobcentrene går forrest
Informationsmateriale, en serie af fyraftensmøder og nye retningslinjer skal nu være med til at forhindre, at gammeldags opfattelser af mande- og kvindefag sniger sig ind i beskæftigelsesindsatsen på jobcentrene.
”Jeg tror ikke vores medarbejdere bevidst tænker kønsstereotypt, når de vejleder byens ledige. Men jeg er sikker på, at det nogle gange sker ubevidst, ligesom borgerne selv kan tænke kønsstereotypt, og det skal vi nu skabe bevidsthed om at ændre,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Et opgør, som er vigtigt. Og som kun bliver endnu mere vigtigt i en tid, hvor København er i krise og ramt på ledigheden, mener Cecilia Lonning-Skovgaard:
”Lige nu har vi som by brug for alle mand på dæk, og København har ikke råd til en beskæftigelsesindsats, hvor traditionelle opfattelser af ’mande-og kvindefag’ får lov at sætte dagsordenen. For mig er det soleklart, at København simpelthen går glip af talent, når virksomheder kun rekrutterer fra den ene halvdel af talentmassen. Det skal vi i Københavns jobcentre gøre alt, hvad vi kan for at lave om på”.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, jw9k@kk.dk/22828437
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

