Haderslev Kommune

Jobcenter tilbyder nu økonomisk rådgivning til borgere på integrationsydelse

Del

Borgere på integrationsydelse får nu mulighed for at få økonomisk rådgivning og vejledning om deres økonomi på Jobcenter Haderslev.

Ordningen er et forsøg og skal være med til at sikre, at man som ny i Danmark forstår helt præcist, hvor de økonomiske udfordringer ligger, hvad der skal være i orden - og hvordan man som ny dansker bliver så selvkørende som muligt.

For nye borgere i Danmark er sproget en stor udfordring - en udfordring, der også påvirker de medarbejdere, der skal give god service til nye borgere.

En samtale om økonomi, ydelser, budget og rådighedsbeløb via fagter, tegnsprog og en smule engelsk er ikke hensigtsmæssig.

Initiativet er derfor etableret med udgangspunkt i nogle fysiske rammer, der også giver mulighed for tolkebistand via en skærm.

- Vi kan alle have svært ved at læse og forstå skrivelser om økonomi. Når så sproget også er nyt - og alt i øvrigt er nyt, så bliver det svært at forstå sammenhængen i det, man kan få hjælp til som ny borger i Danmark i de første 3 år, siger Karl Erik Olesen, formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

-Større indsigt og forståelse for økonomien og de kommunale ydelser er en vigtig del af en god integrationsproces, og sigtet er at give mulighed for at tage ansvar for egen økonomi, siger Karl Erik Olesen.

Den åbne økonomiske vejledning kan for eksempel bruges til at få forklaret økonomien i forhold til udbetalinger af forsørgelsesydelser, boligstøtte, børneydelse samt, hvilke muligheder der er for at søge fx enkeltydelser. Vejledningen kan derimod ikke bruges til at diskutere taksters størrelse med mere.

-Ordningen kører som et forsøg og så evaluerer vi efter tre måneder for at se, om det har været en succes og om det er nødvendigt at rette noget til, siger Karl Erik Olesen, formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Rådgivningen er åben hver torsdag fra kl. 14-17.



Kontaktinformation:

Formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Karl Erik Olesen på 21 21 63 80 eller kaeo@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum