Billund Kommune

Jobcenter Billund er landets bedste

Del
Billund Kommune er godt forberedt på at håndtere effekterne af coronakrisen. I en stor landsdækkende undersøgelse af de kommunale jobcentre fra Fagbevægelsens Hovedorganisation indtager Jobcenter Billund førstepladsen.

Jobcenter Billund er Danmarks bedste jobcenter. Det er konklusionen i en stor undersøgelse af landets jobcentre.

Bag undersøgelsen står Fagbevægelsens Hovedorganisation, som jævnligt udarbejder et jobcenterindeks. Formålet med indekset er at sammenligne jobcentrenes aktive indsats over for ledige borgere for at hjælpe dem hurtigere tilbage i arbejde. Der kigges blandt andet på, om jobcentrene tilbyder opkvalificering til de arbejdsløse, hvor meget aktivering de arbejdsløse får, og hvor længe de arbejdsløse er ledige.

”Vi glæder os over, at vi ligger nummer 1. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vores medarbejdere yder hver dag. Det viser samtidig, at vi er godt rustet til at håndtere den nuværende coronakrise og få borgerne hurtigt tilbage i job, så der kommer gang i arbejdsmarkedet igen”, udtaler Robert Terkelsen, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.

Ledige bliver opkvalificeret

Jobcenter Billund scorer i undersøgelsen generelt højt på alle målte parametre, og på uddannelsesandelen ligger Billund på en suveræn førsteplads. Det skyldes en klar strategi om samtaler med ledige med henblik på et konkret mål om at komme tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse.

Helt konkret sætter en af jobcentrets beskæftigelsesrådgivere sig ned sammen med den ledige dagpengemodtager og kigger den lediges CV’et igennem. Viser det sig, at der gode jobmuligheder, hvis den ledige får for eksempel ekstra uddannelse, kurser eller certifikater, laves der en individuel uddannelsesplan med den ledige.  

”Beskæftigelsesrådgiverne har løbende stor fokus på, hvor der er mangelområder på arbejdsmarkedet, således de kan rådgive borgerne om, hvor de gode jobmuligheder er, og derved få borgerne hurtigt i beskæftigelse igen”, siger Klaus H. Nielsen, chef for Arbejdsmarked i Billund Kommune.

Fakta:

I FH's jobcenterindeks bliver de enkelte jobcentres samlede indsats målt ved, hvor godt de klarer sig på følgende konkrete indsatsområder:

- Brug af opkvalificering/uddannelse i aktiveringsindsatsen.

- Længde af sygedagpengeperioder.

- Merledighed blandt ikke-vestlige indvandrere.

- Aktiveringsomfang generelt.

- Længde af ledighedsperioder.

FH’s nyeste jobcenterindeks gælder for perioden 4. kvartal 2019.

Læs eventuelt mere på: https://fho.dk/blog/landingpage/jobcenterindeks/

Nøgleord

Kontakter

Kontakt ved yderligere spørgsmål:
Klaus H. Nielsen, områdechef for Arbejdsmarked: tlf. 79727391

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Elever fra 8. klasse afprøver SOSU-faget på plejehjem19.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Billund Kommunes 8. klasses elever får under et brobygningsforløb mulighed for at afprøve en ungdomsuddannelse, som de gerne vil vide lidt mere om. I alt 46 elever valgte i år at stifte bekendtskab med Social- og Sundhedsuddannelsen, hvor de foruden et besøg på skolen også var i praktik på en af kommunens institutioner. Og ifølge lederen af Fynsgade Plejehjem var det en fornøjelse, da de fik besøg af to nysgerrige elever.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye