Jo rigere vi er, jo mindre hjemmelavet mad får vi

Frysepizza, Knorr-retter, take-away. Færdigretter og hurtigretter har for længst gjort deres indtog i danskernes liv, og mulighederne for at få leveret sit måltid derhjemme bliver flere og flere. Vi danskere følger en global megatrend om, at mad skal være hurtigt og nemt, mens det hjemmelavede måltid får trangere og trangere kår.
”Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også,” siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der blandt andet forsker i megatrends inden for fødevaremarkeder.
Henning Otte Hansen har beregnet data fra 28 lande i verden, der viser en tydelig sammenhæng mellem, at jo højere indkomstniveauet er i et land, jo mere benytter befolkningen sig af såkaldt convenience food – altså ’bekvemmelighedsmad’ frit oversat – i stedet for den hjemmelavede. Den økonomiske velstand er opgjort som bruttonationalprodukt per indbygger.
Mange faktorer i spil
I Indien og Tyrkiet, hvor BNP’en per indbygger er lav, bruger folk i gennemsnit 74 minutter på at lave mad og vaske op om dagen. I den modsatte ende af kurven ligger USA, hvor indkomsten er meget høj, og hvor den gennemsnitlige amerikaner bruger 30 minutter i køkkenet.
Tallene tyder på, at indkomsten er den primære drivkraft bag udviklingen, men der er flere faktorer i spil, lyder det fra Henning Otte Hansen.
”Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet. Det er Maslows behovspyramide,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer:
”Samtidig skrumper størrelsen på husholdningerne. Vi er flere singler og mindre familieenheder – fx er over halvdelen af husstandene i København enmandshusstande - det påvirker motivationen til at lave sin egen mad, viser flere undersøgelser.”.
Han tilføjer, at teknologi også har bidraget til trenden, bl.a. fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra. Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.
Danskerne bruger 47 minutter i køkkenet
I Danmark bruger vi i snit 47 minutter om dagen på at lave mad og vaske op. Og det følger det globale mønster. Dog ligger vi en smule over kurven (se figur) og er altså lidt mere aktive i køkkenet, end hvad man ellers kunne forvente ud fra vores indkomstniveau.
Men den overordnede tendens i Danmark er den samme som i andre velstående lande: Mindre hjemmelavet mad – mere af det hurtige og nemme. Den udvikling bekræfter den seneste rapport om danskernes madvaner fra organisationen Madkulturen som bl.a. viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad spist ude er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hver fjerde i 2022.
Henning Otte Hansen ser ingen tegn på, at den globale trend hverken vender eller stopper:
”Jeg tror kun, at kurven vil fortsætte i samme retning. Udespisning er samtidig en stigende trend – på trods af krise og konjukturnedgang. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet. Og nu ser man lejligheder i New York og London, der bliver bygget uden køkkener. Jeg tror, at Danmark og resten af verden vil følge udespisnings-trenden, ligesom vi har fulgt trenden med burgerbar-kulturen.”
Sværere at gennemskue hvad man spiser
Men udviklingen i vores madkultur er ikke uden konsekvenser. En af dem er gennemsigtigheden, mener forskeren:
”Det bliver nok sværere og sværere at kunne synliggøre råvarernes kvalitet og sporbarhed. Hvis man som forbruger fx går op i at købe lokale råvarer eller gerne vil kende CO2-aftrykket for sin pizza – det kan man ikke gennemskue i en færdigret eller et takeaway-måltid. Det er en af ulemperne ved denne trend,” siger Henning Otte Hansen.
Han påpeger derudover, at det også går ud over landmændene og muligvis også dyrevelfærden:
”Landmandens andel af indtægten for de endelige fødevarer bliver mindre, jo flere færdigretter, vi spiser. For selvom råvarerne bliver billigere og billigere at producere, bliver slutproduktet i det endelige led dyrere, fordi vejen fra jord til bord går omkring en masse forarbejdning, indpakning, transport og andet. De lange kæder giver også typisk et større spild af råvarer,” siger Henning Otte Hansen og slutter:
”Samtidig står efterspørgslen på convenience food over for kravet om bedre dyrevelfærd. For det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet.”
Kontakter
Henning Otte HansenSeniorrådgiverInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Tlf:35 33 34 32Tlf:30 61 22 87hoh@ifro.ku.dkMaria HornbekJournalistDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:22 95 42 83maho@science.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om universets røde prikker14.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden James Webb-teleskopet gik i luften, har røde prikker på billederne forundret videnskabsfolk verden over. Nu kan forskere fra Københavns Universitet forklare de gådefulde prikker, som gemmer på de voldsomste kræfter i universet skjult i en puppe af gas. Opdagelsen er udgivet i Nature i dag (onsdag d. 14/1.)
Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet
Danish chemist's invention could make counterfeiting a thing of the past8.1.2026 09:40:09 CET | Pressemeddelelse
Every year, companies lose billions of kroner when goods are copied or illegally resold. But a new digital and legally binding fingerprint developed at the University of Copenhagen makes products impossible to counterfeit. Royal Copenhagen is among the first brands in the world to use the solution.
Groundbreaking Mapping: How Many Ghost Particles All the Milky Way’s Stars Send Towards Earth8.1.2026 08:23:24 CET | Press release
Every second, a trillion of the elusive ghost particles, the neutrinos, pass straight through your body. Now, astrophysicists from the University of Copenhagen have mapped how many ghost particles all the stars in the Milky Way send towards Earth, and where in the galaxy they originate. This new map could help us track down these mysterious particles and unlock knowledge about our Galaxy that has so far been out of reach.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
