Jesperhus

Jesperhus : Mors er billigere end Gran Canaria

Del
Sommeren har ramt Jesperhus, og bookingen af de danske børnefamiliers sommerferie går over stok og sten. Lige nu kan man få en hverdagsferie billigere end en afbudsrejse til udlandet.
De varme temperaturer indbyder til familiær vandkamp i Jesperhus på Mors.
De varme temperaturer indbyder til familiær vandkamp i Jesperhus på Mors.

Sommeren har ramt Jesperhus, og booking af de danske børnefamiliers sommerferie går over stok og sten. Lige nu kan man få en hverdagsferie billigere end en afbudsrejse til udlandet.

- telefonerne står ikke stille lige nu. Når der er godt vejr, booker danskerne sommerferie hjemme og vejrudsigten råber jo næsten ”hedebølge” den kommende tid. Det smitter af på vores bookinger og det ser allerede bedre ud end sidste år. Vi ligger cirka fem procent over, fortæller Direktør Peter Overgaard.

Mors er billigere end Gran Canaria
Om han er blevet ramt af hedeslag, melder historien ikke noget om.

Men lige nu kan en børnefamilie booke en miniferie fra mandag til fredag for hele familien for kun 998 kroner i et opstillet familievillatelt inklusive adgang til det nye HUGO´s BADELAND, Jesperhus Parken med Junglezoo og masser af aktiviteter for børnene, gratis adgang til alle parkens HUGO shows samt alle børneaktiviteterne på resortområdet.

- det er landets billigste børneferie for dem, der har mulighed for at tage af sted midt på ugen, og har flere og flere børnefamilier mulighed for. Som vejret er lige nu, er overnatning i telt jo nærmest svalende i forhold til mange andre overnatningsmuligheder. Det bliver svært at finde en rejse til udlandet for en børnefamilie til den pris og med de mange muligheder for børnene, slår Peter Overgaard fast.

Jesperhus har så mange gæster lige nu, at de populære Piratshows melder udsolgt indtil lørdag den 9. juni.

Jesperhus har årligt cirka 230.000 gæster.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information:
Peter Overgaard, direktør Jesperhus, tlf. 4042 3701

Billeder

De varme temperaturer indbyder til familiær vandkamp i Jesperhus på Mors.
De varme temperaturer indbyder til familiær vandkamp i Jesperhus på Mors.
Download
Årets nyhed i Jesperhus : HUGO´s BADELAND er blevet et kæmpehit hos børnene.
Årets nyhed i Jesperhus : HUGO´s BADELAND er blevet et kæmpehit hos børnene.
Download

Information om Jesperhus

Jesperhus
Jesperhus
Legindvej 30
7900 Nykøbing Mors

9670 1400http://www.jesperhus.dk

Jesperhus er en ferie- og forlystelsespark beliggende i Legind Bjerge udenfor Nykøbing Mors.

Den er i dag en af landets største ferieparker med flere end 200.000 gæster om året.

Jesperhus består af Nordeuropas største blomsterpark, der åbner Kristi Himmelfartsdag hvert år med en veteranbiludstilling med mellem 500-600 biler. Blomsterparken er fyldt med smukke blomster og dækker et otte hektar stort område. Her er der også HUGO Legeland, parkshows med HUGO og hans venner, Junglezoo og meget andet.

Herudover består Jesperhus af et kæmpe ferieområde med 650 campingenheder, 40 campinghytter, 103 hytter med eget bad og toilet, 10 feriehuse med bad og toilet- heraf flere tematiserede HUGO-hytter - kæmpe udendørs og indendørs HUGO Badeland, 4-D biograf, sports - og aktivitetshal, Piratkro med piratshow, et udfordrende mountainbike track og mange, mange flere aktiviteter inde og ude. Resort området starter sæsonen den 23. marts 2018.

Jesperhus har indgået aftale om brugen af figuren Jungledyret Hugo med Egmont, der ejer rettighederne. 

 

Følg pressemeddelelser fra Jesperhus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Jesperhus

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye