Mission Øst

Jesper Theilgaard: Vi har ansvar for at hjælpe klimaramte befolkninger

Del
Drivhuseffekt skaber klimaforandringer, som lokalbefolkninger rundt om i verden må planlægge efter. Dem har vi ansvar for at hjælpe. Vores humanisme forhindrer, at vi bare lader stå til, siger meteorolog Jesper Theilgaard.
Jesper Theilgaard kalder sig "whistleblower for verdens klima". Her en faksimile af opslaget i Mission Østs magasin.
Jesper Theilgaard kalder sig "whistleblower for verdens klima". Her en faksimile af opslaget i Mission Østs magasin.

Tørke, oversvømmelser og uforudsigeligt vejr.

Det er vilkåret for befolkningerne i mange af de lande, hvor Mission Øst yder nødhjælp og udvikling: Tadsjikistan, Nepal, Afghanistan, Burma og Nordkorea.

Mens unge verden over demonstrerer for klimaet, gå også den kendte meteorolog Jesper Theilgaard i brechen for klimaet og betegner sig som ”whistleblower for klimaet”.

Han forklarer i Mission Østs seneste magasin, hvad klimaændringerne betyder for fattige lokalbefolkninger syd for Himalaya:

- Smeltevandet fra bjergene er livsnerven for befolkningen syd for Himalaya. Derfor er det vigtigt, at gletsjerne stadig er intakte. Men på et eller andet tidspunkt er der nogle gletsjere, der forsvinder, og så skal vandet hentes et andet sted fra.

Mission Øst hjælper med at etablere vandsystemer, så vand fra kilder bliver kanaliseret sikkert ind til vandposter i landsbyer i bl.a. Tadsjikistan, Afghanistan og Nordkorea.

Vejret gør ikke, som det plejer

Når vandet fra gletsjerne smelter, forårsager det store oversvømmelser i bl.a. Nepal. Hvordan agerer befolkningen i den situation?

- Sydøstasien er generelt meget afhængig af Monsunen, forklarer Jesper Theilgaard i magasinet, og fortsætter:

- Monsunen har altid været et stabilt vejrsystem – tørt om vinteren og regnfuldt om sommeren. Når man har en gammel kultur, som er bygget op om nogle standardiserede vejrmønstre, så har man også noget knowhow, erfaring og viden om, hvordan man dyrker landet med det klima og vejrsystem. Når det så bryder op og bliver ustabilt, så kan jeg godt forstå, at befolkningerne slår ud med armene og siger: ’Det gør ikke, som det plejer!’

Mission Øst oplærer lokalbefolkningen i katastrofeforebyggelse og bæredygtige landbrugsmetoder i bl.a. Nepal, Myanmar og Nordkorea. Der dyrkes bæredygtige afgrøder året rundt og der plantes træer op ad bjergskråninger for at holde på det frugtbare jordlag.

Whistleblower for verdens klima

Det er mere end 40 års arbejde som meteorolog, der har gjort Jesper Theilgaard opmærksom på, at der er sket ændringer i vejret og klimaet.

- Hvis jeg kan medvirke til at åbne folks øjne på en eller anden måde, så gør jeg selvfølgelig det. Det er en pligt, synes jeg. Det er lidt ligesom at være whistleblower. Jeg er whistleblower for verdens klima, siger han.

Om de mennesker, der forveksler de naturlige klimaforandringer med de menneskeskabte, er Jesper Theilgaard klar i mælet:

- Det er noget forfærdeligt vrøvl. Man kan ikke komme uden om, at det, der sker nu, er en kunstig forøgelse af CO2 i atmosfæren. Det er drivhuseffekten, der styrer det her. Og vi kan tydeligt se, at der er mennesker, der rammes af tørke og oversvømmelser på grund af klimaforandringerne. Dem har vi ansvar for at hjælpe. Vores humanisme forhindrer, at vi bare lader stå til, siger han til Mission Østs magasin, der i denne uge udkommer til over 8.000 private givere og andre støtter landet over.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jesper Theilgaard kalder sig "whistleblower for verdens klima". Her en faksimile af opslaget i Mission Østs magasin.
Jesper Theilgaard kalder sig "whistleblower for verdens klima". Her en faksimile af opslaget i Mission Østs magasin.
Download
Smeltevandet fra bjergene er livsnerven for befolkningen syd for Himalaya, fortæller Jesper Theilgaard. Foto af bjerge i Himalaya: Susanne Madsen for Mission Øst.
Smeltevandet fra bjergene er livsnerven for befolkningen syd for Himalaya, fortæller Jesper Theilgaard. Foto af bjerge i Himalaya: Susanne Madsen for Mission Øst.
Download
Mission Østs magasin rummer en serie artikler om Mission Østs arbejde med katastrofeforebyggelse, klimatilpasning og hjælp til selvforsørgelse blandt befolkninger i Sydøstasien.
Mission Østs magasin rummer en serie artikler om Mission Østs arbejde med katastrofeforebyggelse, klimatilpasning og hjælp til selvforsørgelse blandt befolkninger i Sydøstasien.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye