Udenrigsministeriet

Jeppe Kofod rejser til Vilnius for at presse på for reformer i Ukraine

Del
Kampen mod korruption står allerhøjst på den danske dagsorden, når udenrigsminister Jeppe Kofod den 7.-8. juli rejser til Vilnius til den årlige Ukraine reformkonference.

Kampen mod korruption står allerhøjst på den danske dagsorden, når udenrigsminister Jeppe Kofod den 7.-8. juli rejser til Vilnius til den årlige Ukraine reformkonference.

Rejsen mod øst spiller sig direkte ind i udenrigsministerens værdipolitiske dagsorden, hvor målet er at arbejde for de prodemokratiske kræfter i Danmarks østlige nabolag og styrke samarbejdet i regionen.

-      Vi står lige nu på en værdipolitisk kampplads, hvor vores nabolande mod øst oplever et markant pres fra Rusland og autoritære kræfter. Det er vigtigt, at vi i en bred kreds står sammen om at hjælpe demokratiske kræfter frem, og at vi siger fra over for provokationer og overtrædelser af den internationale orden. Det arbejder jeg målrettet for, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Konferencens fokus er forholdene i Ukraine, som de seneste syv år har kæmpet på to fronter: Den ene i øst, hvor våbenhvilen dagligt overtrædes, og hvor blodige kampe har krævet over 14.000 ofre. Den anden er kampen mod korruption, desinformation og destabiliserende kræfter.

Derfor står det danske arbejde mod korruption centralt under konferencen for den udenrigsministeren, som forventes at mødes med den ukrainske vicepremierminister og udenrigsminister.

-      Kampen mod korruption er redskabet til at sikre, at udviklingen i Ukraine går den rette vej. Danmark har en nøglerolle med ansvar for at implementere EU’s initiativ mod korruption. Det er et stort ansvar, vi sidder med. og derfor er det centralt for mig at understrege, når jeg tager til Vilnius, siger Jeppe Kofod.

Fokus på Rusland og oppositionen i Belarus
I løbet af rejsen vil udenrigsministeren også mødes med oppositionspolitikeren Aleksei Navalnys stabschef, Leonid Volkov, som fra sit eksil i Vilnius arbejder for at informere offentligheden om organisationens arbejde og om undertrykkelsen af oppositionens og civilsamfundet i Rusland. Navalny blev i august 2020 forsøgt forgiftet, og har siden januar 2021, hvor han vendte hjem til Moskva efter længerevarende lægebehandling i Tyskland, siddet fængslet i Rusland.

Torsdag skal udenrigsministeren besøge det danske initiativ Den Ny Demokratifonds frontpost i Vilnius og desuden mødes med den belarusiske oppositionsleder Svetlana Tsikhanouskaja samt oppositionsjournalist Franak Viačorka. Danmark har vedvarende støttet op om civilsamfundet i Belarus og den politiske opposition og har støttet oprettelsen af International Accountability Platform for Belarus, som skal indsamle og analysere bevismateriale for menneskerettighedskrænkelser i Belarus med henblik på mulig retsforfølgning.

Fakta om konferencen

Det er den fjerde internationale Ukraine reformkonference, hvor landets reformer og fremtidige mål vil blive drøftet.

Der vil være bred international deltagelse.

I 2018 fandt reformkonferencen sted i København med deltagelse af Ukraines præsident og ministre fra en lang række lande.

Fakta om danske initiativer i Ukraine

Danmark støtter Ukraine gennem Naboskabsprogrammet, der har som målsætning at styrke menneskerettigheder, demokrati og bæredygtig vækst.

På vegne af EU implementerer Danmark EU’s store program for bekæmpelse af korruption i Ukraine, der har et budget på 23 millioner Euro.

Danmark har doneret 500.000 covid-vacciner til Ukraine, der forventes leveret i de kommende måneder.

Fakta om danske initiativer i Belarus

Den Ny Demokratifond er støttet af Udenrigsministeriet med 50 mio. kr. for perioden 2020-2022. Danske konsortiepartnere samarbejder med flere belarusiske partnere inden for bl.a. ungdom, medier, kultur, klima, miljø og arbejdsmarked. Belarus har været centralt for Den Ny Demokratifonds arbejde og har været den direkte anledning til at oprette fonden i december 2020.

Danmark har desuden givet rapid response til International Media Support og Dignity - begge i kølvandet på præsidentvalget i Belarus sidste år. Herudover har Danmark støttet oprettelsen af International Accountability Platform for Belarus (ledet af Dignity) samt European Endowment for Democracy’s arbejde med civilsamfund.

For yderligere oplysninger, kontakt presserådgiver Sissel Christine Søe: 51 83 74 14

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye