»Jeg kan mærke mine skuldre falde ti centimeter, når vi kører over Dronning Alexandrines bro«
Havudsigt.
Det var dét ord, som gjorde udslaget for Dorte Gro og hendes kæreste Morten, da de i 2013 kiggede efter ny bolig. På Møn fik de en havudsigt, der var til at betale – og de endte med at få meget mere end det med i købet.
Under coronanedlukningen var der fritid til overs, som de – med hjælp fra børnene Adrian og August – udnyttede til at etablere køkkenhave. Nu har de en have så stor, at man kan gå på eventyr, egen båd og legekammerater få minutter væk. Familien Gro føler sig privilegerede over forholdene på Møn og den legeplads, som gør det ud for familiens hjem.
- Vi forelskede os i huset her, der ligger lige ned til vandet på den skønneste naturgrund og med gode skoler lige i nærheden. Det har bare været det helt rigtige bytte for os, fortæller Dorte Gro.
Det er syv år siden, at familien, der dengang bestod af tre, begyndte at kigge sig om efter noget nyt at bo i. På daværende tidspunkt boede de i en skøn lejelejlighed på femte sal på Islands Brygge. Der var cykelafstand til både uddannelses- og arbejdssted og en forrygende udsigt over byen. Med en enkelt baby på armen opfyldte lejligheden fint parrets behov. Men kun for en stund.
- Det var da svært at vænne sig til tanken om at flytte til Møn, for i Vordingborg, hvor jeg kommer fra, er der altså hakkeorden - og Møn var ikke øverst i hierarkiet, da jeg gik i gymnasiet, griner Dorte Gro fra telefonforbindelsen, inden hun fortsætter:
- Men min mand Morten husker barndommen i sommerhuset på Møn som én lang, bekymringsfri sommerferie. Det var i sidste ende tungen på vægtskålen, for de minder kunne være vidunderlige at give videre til vores børn.
Flexible arbejdspladser skabte nye muligheder
Parret arbejder i hver deres kontorfællesskab på Møn med andre selvstændige. Morten lever af at lave hjemmesider for virksomheder og Dorte af at renovere og sælge huse. I kontorfællesskabet sidder andre mønboere med karrierer som blandt andet arkitekt, forsker og underviser på Københavns Universitet, spiludvikler, journalist og bogholder. De bruger hinanden til at sparre med, spise frokost med og til at afholde en fredagsbar i ny og næ.
- Men her på landet foregår en fredagsbar med børn. Det er meget anderledes end i det kontorfællesskab på Christianshavn, hvor Morten og jeg i sin tid mødte hinanden, siger Dorte Gro.
Hverdagen halvanden times kørsel fra Rådhuspladsen i København rummer store kontraster til det liv, som de for få år tilbage vinkede endeligt farvel til. Nu bor de i forreste række til Stege Nors stille vand, hvor de netop har udnyttet coronanedlukningens ekstra fritimer til at bygge køkkenhave og til at investere i en sejlbåd, som de er i gang med at introducere børnene for.
Beslutningen om at rykke fra Bryggen til livet som øbo krævede dog lange overvejelser, fortæller Dorte Gro:
- Lejligheden på femte var jo fantastisk, men der var ikke plads nok. På et tidspunkt kiggede vi lidt på nogle helt nyopførte rækkehuse på Islands Brygge, der blev sat til salg for syv millioner kroner. Vi måtte se hinanden dybt i øjnene og overveje det, men så var der noget, der faldt på plads. Vi blev nemlig enige om, at det var ikke Bryggens rækkehuse, der ville være det rigtige for vores familie, siger hun.
Det nye Nørrebro
Familien begyndte derefter at holde øje med boligsider. De havde begge jobs i København, men kunne nøjes med at pendle et par gange om ugen ind til byen, vurderede de. Så de ledte bredt og også ret specifikt, for da ”havudsigt” pludseligt fremgik som beskrivelse på et boligmål, var de ikke længere i tvivl om kriterierne for drømmeboligen.
- Vi begyndte at søge på ”havudsigt” og fandt stedet her, som vi besøgte flere gange. Særligt med vores københavnske målestok var det jo et fund til prisen og efter næsten et år, fik vi overtalt banken til at låne os pengene til huset. Vi købte ikke huset som helårsbolig, men som flexbolig. Det gav os mulighed for at vænne os til miljøet, skolerne og ø-livet uden pres, siger Dorte Gro, der efter to år med huset som flexbolig, endeligt rykkede for nu fem år siden.
På Vestmøn har lokalrådet i en årrække eksperimentet med at udstykke prøveboliger til samme formål. Ordningen kan man fortsat gøre brug af, men bosætningsambassadør på Vestmøn, Lillan Sand, oplyser, at boligerne for tiden nærmest sælger sig selv:
- Det går forrygende med boligsalget i øjeblikket, og interessen kommer især fra københavnere, som øjner en mulighed for at bo billigt og sammensætte sig i nogle stærke fællesskaber. Vi kalder det ”det nye Nørrebro”, siger hun med et grin og fortsætter:
- Coronanedlukningen har givet nye muligheder for at være med fra en digital forbindelse. Det er blevet legitimt, nærmest kutyme, at man arbejder hjemmefra. Det frigiver en masse ressourcer både tidsmæssigt og økonomisk, som virker tiltrækkende på mange, siger Lillan Sand.
Den endelige beslutning
Befolkningstallet på Møn har siden 2010 været under det magiske tal på 10.000, men det ser ud til, at kurven omsider er stabiliseret. I hvert fald har efterspørgslen på fritidsboliger eller helårsboliger fået sig et nøk op. Fritidsboligen blev også familien Gros indgang til ø-livet. Efter to år blev de overbevist. Nu skulle familielivet rykkes permanent.
- Til sidst blev det bare for fjollet at beholde basen på Bryggen, mens vi samtidigt forsøgte at bruge mest muligt tid i huset på Møn, fortæller Dorte Gro og fortsætter:
- Vi elskede livet på Bryggen, men vores behov ændrede sig. Fem ud af seks familier i min mødregruppe med Adrian var flyttet til en ny by efter et år, og så trak livet på Møn rigtig meget i os. Man vælger jo Møn til på en helt anden måde. Misforstå mig ikke, vi elskede Bryggen, men vi flygtede samtidig derfra. Skoletilbuddene er behæftede med stordriftsfordele, og det var slet ikke noget for os. Det er skønt at tage ind til København en gang imellem og opleve pulsen, men mine skuldre falder ti centimeter lige så snart, vi kører over Dronning Alexandrines bro, forklarer Dorte Gro.
Om artikelserien ”Fra stenbro til øbo”
Drømmen om nærhed, fritid og stærke fællesskaber lever i mange af os. Flere øer har de seneste år fået vendt fraflytning til en spirende positiv tilflytning fordi de kan tilbyde netop det. Men at tage springet og flytte til en ø, kan være sammenkædet med bekymringer om bolig, arbejde og skoleforhold. Hjælpen er dog nær, for facebookgrupper for øboere og interesserede vinder frem, og her kan man høste erfaringer om alle de forbehold, man måtte have forud for at tage skridtet. Artikelserien "Fra stenbro til øbo" inddrager nogle af de modige danskere, der har rykket teltpælene op og placeret dem på en af de mange smukke, danske øer.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:53850124cdh@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum