Psykiatrifonden

Jaxstyle streamer i fire døgn til fordel for Psykiatrifonden

Del

Søvn og mental sundhed optager streameren Jaxstyle, og når han streamer, hører han ofte fra sine følgere, at de savner nogen at tale med om det, der er svært. Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter finder sted fra den 26. til den 30. december, hvor Jacob Krull streamer i alle døgnets 24 timer under sit kunstnernavn Jaxstyle. På Twitch kan følgerne komme helt tæt på, når han deler personlige fortællinger og når han får sin vigtige søvn.

Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter foregår fra den 26. til 30. december.
Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter foregår fra den 26. til 30. december.

Det er anden gang, Jacob Krull samarbejder med Psykiatrifonden, og mentalt helbred optager ham meget. Når han streamer oplever han ofte, at hans følgere savner nogen at tale med om, hvordan de har det. I stedet for kommer de ind på hans stream, hvor de finder et fællesskab.

”Når jeg streamer, kommer vi tæt på hinanden, og jeg har lagt mærke til, hvordan nogle slås med forskellige udfordringer i hverdagen, som de tør udtrykke i chatten. Det bedste er, at mine følgere er gode til at svare hinanden. Jeg kan mærke, hvordan det fællesskab gør en forskel for den enkelte person, og forhåbentligt kan det rum være med at forebygge en mistrivsel.”

Følg Jaxstyle Charity Subathon 2.0 på Twitch den 26. til 30. december.

Op mod halvdelen af os får på et tidspunkt en psykisk sygdom, og derfor er det så vigtigt, at man tør tale om det, der er svært. Sammen kan man hjælpe og forebygge psykisk mistrivsel. Det er budskabet bag Jaxstyles Subathon.

Søvn er afgørende for det mentale helbred
Jaxstyle har også fokus på, hvor vigtigt det er for vores psykiske trivsel at sove godt og længe nok. En god nats søvn har stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred. Søvn forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelse og kreativitet og er med til at forebygge stress, angst og depression.

”Vi ved, at sund kost og motion er vigtigt for vores trivsel, men faktisk er søvnen lige så afgørende. Søvn styrker både krop og sind, og mængden af stresshormoner falder. Og dårlig eller for lidt søvn i længere tid kan dels være usundt for dig, og dels kan længerevarende søvnproblemer være et tegn på, at der er noget galt med din fysiske eller psykiske sundhed, som du skal tage alvorligt”, siger formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.  

Få mere at vide om søvn og få gode råd og viden i Psykiatrifondens mentale motionscenter

Streamer også at han sover
Jaxstyle er selv meget bevidst om, hvor vigtig, søvn er for ham: ”Søvn er helt afgørende for, at jeg fungerer i hverdagen. De dage, hvor jeg sover dårligt, mærker jeg tydeligt mindre overskud.”

Og fire døgns streaming i streg lyder ikke umiddelbart sundt for nogen, i hvert fald ikke, hvis de ikke får deres søvn. Men det er netop en vigtig del af Jaxstyles Charity Subathon: Han streamer også, at han sover, når han sover.

Jaxstyle er landets største streamer
Den kun 21-årige streamer er Danmarks mest sete streamer. Hans karriere tog fart under corona-nedlukningerne, og den er kun gået en vej – op. Indholdet på Twitch er alt lige fra computerspil til hverdagsliv og sjov og ballade.

Jaxstyles Charity Subathon samler ind til fordel for Psykiatrifondens arbejde
støt indsamlingen

Følg Jaxstyle Charity Subathon 2.0 på Twitch den 26. til 30. december.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter foregår fra den 26. til 30. december.
Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter foregår fra den 26. til 30. december.
Download

Information om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

3929 3909https://psykiatrifonden.dk/

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nekrolog: Ekstremt nærvær og brændende engagement var kendetegnende for børnenes faglige og menneskelige fyrtårn Per Schultz Jørgensen5.12.2022 20:30:00 CET | Pressemeddelelse

Børneopdragelse, familieliv og karakterdannelse. Disse faglige nøgleord vil altid være nært forbundne med professor Per Schultz Jørgensen, der døde den 5. december, 89 år gammel. Enestående, varm og generøs er nogle af de menneskelige nøgleord, han er forbundet med. Han var en del af Psykiatrifondens bestyrelse i 15 år, og det var ham, der bragte det vigtige blik for børn, unge og forebyggelse ind i Psykiatrifonden.

Midt i en krisetid: Sådan får du styr på bekymringerne30.11.2022 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi lever i en tid, hvor det nogle gange kan virke som om, at kriserne nærmest står i kø. Fra krig i Ukraine til rekordhøje energipriser, der kan true mange på privatøkonomien. Det påvirker mennesker at leve i en krisetid, og er du psykisk sårbar eller lever med en psykisk sygdom, kan det være ekstra svært at navigere i bekymringer, katastrofetanker og i strømmen af dårlige nyheder. Men hvad kan man selv gøre, når bekymringerne og tankerne fylder for meget? Liza Marie Johnson, leder af Psykiatrifondens rådgivning, giver fem gode råd om at komme godt igennem en krisetid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum