Frederikshavn Kommune

Japan til Frederikshavn

30.3.2017 06:00 | Frederikshavn Kommune

Del

En heltedåd skabte tilbage i 1957 et særligt bånd mellem Frederikshavn og Japan. Forholdet lever i bedste velgående, i dag er Japans nye ambassadør i Danmark, Toshiro Suzuki, på besøg i Frederikshavn

Frederikshavneren Johannes Knudsen fik i sin egenskab af maskinmester ombord på en Mærsk-tanker i det sydkinesiske hav øje på en lille fiskerbåd i nød. Johannes Knudsen forsøgte at redde de ombordværende, men hans eget liv og besætning gik tabt i forsøget. Heltegerningen, der skete for 60 år siden, blev udslagsgivende for eftertidens nære relationer mellem Frederikshavn Kommune og den japanske region, Wakayama.

Den japanske ambassadør, der i dag er gæst, skal blandt andet fejre 10 års jubilæum for elevudveksling mellem Frederikshavn Gymnasium og Hidaka High School. Et program, der over årene har skabt endnu bredere samarbejde mellem de to lokaliteter på hver sit kontinent. Derudover skal Toshiro Suzuki åbne en Ekslibris (ejermærker i bøger) udstilling på Frederikshavn Kunstmuseum. Museet har en af verdens største Ekslibris samlinger, med en del japanske og royale Ekslibris, og så skal han besøge Johannes Knudsens grav, som flere andre højtstående japanere har gjort det i tidens løb.

”I Frederikshavn Kommune har vi traditionelt mange relationer til udlandet, og de bidrager alle til at skabe den del af vores samfund, der er internationalt funderet. Det, at vi kan se ud i verden og være en del af den, har stor betydning for vores opfattelse af os selv, og jeg håber, at vores nære relation til Japan kan skabe endnu flere muligheder i landet for vores virksomheder, for vores unge og for vores turisterhverv,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

I Wakayama-regionen huskes Johannes Knudsen og hans heltedåd den dag i dag. Senest har kulturminister, Mette Bock, i anledning af Danmark og Japans fejring af 150 året for de diplomatiske forbindelser deltaget i en højtidelighed i Japan, der hædrede Johannes Knudsen. Johannes Knudsen optræder i japanske skolebøger, ligesom han er beskrevet i børnesange og har en statue opført i sit minde. Hvert år på hans dødsdag samles folk ved statuen for at mindes den ifølge japansk tradition højtværdsatte uselviske gerning.

For yderligere oplysninger kontakt:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039

Program for dagen:

09.00-10.00                               Guided Tour at Skagen Museum

10.00-10.45                               Driving to Frederikshavn

10.45-11.15                               Johannes Knudsen’s Grave

11.30-13.15                              Frederikshavn Gymnasium. Celebrating the 10 years anniversary between Hidaka High School and Frederikshavn Gymnasium.

13.30-4.15                                 Opening the Exlibris Exhibition at Frederikshavn Art Museum.

14.30-15.00                               Visit at Bangsbo Museum.

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum