Tænketanken CONCITO

Jammerbugt styrker arbejdet med miljø og klima gennem Den Grønne Rygrad

Del
Kommunalvalget er overstået, nye kommunalpolitikere er udpeget, og nu er det tid til at trække i arbejdstøjet. Jammerbugt Kommune har netop valgt at indgå samarbejde med Den Grønne Rygrad for at styrke kommunens fokus på klima og miljø i folkeskolen.
Børn motiveres, når de arbejder praksisnært, også med lidt svære emner som klima.
Børn motiveres, når de arbejder praksisnært, også med lidt svære emner som klima.

For mange vælgere var klima og miljø afgørende for, hvor de satte deres kryds ved det nylige kommunalvalg. Hver tredje dansker svarede op til valget, at klima og miljø var et af de tre vigtigste emner for dem. Der er derfor ingen tvivl om, at arbejdet med klima- og miljøudfordringer bør udgøre en essentiel del af kommunernes arbejde de næste fire år. De udfordringer tager man alvorligt i Jammerbugt Kommune.

”Klimaforandringerne udfordrer os, og mange - både børn og voksne - vil gerne handle. I folkeskolen oplever vi en efterspørgsel på værktøjer til at klæde børn og unge på til bedre at kunne forholde sig til og handle i klimaforandringernes tid. Vi oplever, at børn motiveres, når de arbejder praksisnært, også med lidt svære emner som klima”, siger programchef i CONCITOs Klimaambassade, Synnøve Kjærland.

Øget fokus på klima og bæredygtighed i grundskolen


Jammerbugt kommune har en udførlig klimahandleplan, som er godkendt i det såkaldte DK2020-projekt med mange forskellige indsatsområder, herunder transport, miljø, natur og byggeri. Herudover er Jammerbugt kommune netop blevet en del af projektsamarbejdet Den Grønne Rygrad.

Samarbejdet tager udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes øgede fokus på at styrke bæredygtigheds- og klimaundervisningen i grundskolen. Som det første, vil de lokale, praksisnære tilbud, som allerede findes i kommunen, blive samlet i et digitalt værktøj. Det kan give lærerne et godt overblik, så de nemt kan inddrage de mange gode, eksterne undervisningsforløb i naturen, hos virksomheder, på museer og genbrugspladser, når de planlægger deres undervisning.

Den Grønne Rygrad styrker grøn dannelse

Det næste skridt i samarbejdet vil være, at Den Grønne Rygrad og Jammerbugt Kommune sammen identificerer konkrete projekter, der både understøtter elementer i kommunens vision for skoleområdet samt elevernes klima- og bæredygtighedsundervisning. I Jammerbugts Skolepolitik er der bl.a. opmærksomhed på elevinddragelse, omstilling og praksisnærhed, hvilket også udgør centrale fokusområder i Den Grønne Rygrad.

”Samarbejdet med Den Grønne Rygrad understøtter de ambitioner, vi har i Jammerbugt Kommune, og som er beskrevet i vores Skolepolitik. Vi ved, at eleverne og de unge efterspørger en mere varieret og motiverende undervisning, samtidig med at de er meget optaget af den grønne dagsorden. Gennem samarbejdet bliver lærernes muligheder for at indfri elevernes ønsker markant lettere. Vi ser derfor meget frem til samarbejdet”, siger Ulla Flintholm og Susanne Møller Jensen, henholdsvis formand for Børne- og Familieudvalget og næstformand i Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.

Endnu stærkere samarbejde mellem skoler og lokalsamfund


Sammen med Jammerbugt kommune lægger Den Grønne Rygrad nu konkrete planer for aktiviteter og indsatser, som kan styrke elevernes nysgerrighed og lyst til at engagere sig i naturfagene. En af indsatserne er at sætte fokus på, hvordan man kobler lokale ‘hands-on’-aktiviteter (f.eks. et besøg på en genbrugsstation, et landbrug eller en virksomhed) til undervisningen på skolen. I Jammerbugt Kommune er der nemlig særligt interesse for, at deltagelsen i Den Grønne Rygrad kan styrke de lokale samarbejder mellem skole og lokalsamfund.

”Vi glæder os til at samarbejde med kommune, skoler og lærere for at styrke de grønne undervisnings-ambitioner - og det skal selvfølgelig gøres på jammerbugt´sk”, siger projektleder Amalie Dynnes Ørsted fra Haver til Maver, som er en af partnerne bag Den Grønne Rygrad.

Kommuner landet over engagerer sig i den grønne dagsorden, hvilket mærkes tydeligt i projektet Den Grønne Rygrad. Udover Jammerbugt har Aabenraa, Furesø og Ringsted kommune netop indgået samarbejdsaftaler med projektet. De slutter sig nu til fem andre Grøn Rygrad-kommuner, der er i fuld gang med at gøre klima, miljø og bæredygtighed til en mere integreret del af skoledagen for eleverne i grundskolen.

FAKTA OM DEN GRØNNE RYGRAD:

Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver, og projektet har til formål at danne ramme for arbejdet med grøn dannelse i grundskolen ved at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen med udgangspunkt i STEM-fagene.

Den Grønne Rygrad arbejder inden for temaerne: energi, fødevarer, klima, ressourcer, natur og sundhed.

Den Grønne Rygrad vil frem mod 2023 samarbejde med 15-20 kommuner om at understøtte og forankre grøn dannelse i grundskolen.

Indtil nu er der samarbejder med Furesø, Hvidovre, Jammerbugt, Ringsted, Skanderborg, Svendborg, Vejle, Aabenraa og Aalborg og flere kommuner er på vej med samarbejdsaftaler inden for den kommende tid.

Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om Den Grønne Rygrad og udbyttet for kommuner, lærere og elever på https://concito.dk/groenne-rygrad

For yderligere information:

Synnøve Kjærland, Programchef i CONCITOs Klimaambassade, tlf. +45 2989 6754

Amalie Dynnes Ørsted, Projektleder i for Haver til Maver, tlf.  +45 5194 9682

Ulla Flintholm, Formand for Børne- og Familieudvalget, Jammerbugt Kommune, tlf. 41911503

Kontakter

Billeder

Børn motiveres, når de arbejder praksisnært, også med lidt svære emner som klima.
Børn motiveres, når de arbejder praksisnært, også med lidt svære emner som klima.
Download

Information om Tænketanken CONCITO

Tænketanken CONCITO
Læderstræde 20
1201 København K

https://concito.dk/

Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.

CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Presset på klima og natur kræver et opgør med at beslutte nye veje og broer i blinde13.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for længe har politikerne på Christiansborg drevet landets milliarddyre trafikpolitik uden dybere viden om, hvordan behov udvikler sig og uden en langsigtet politisk holdning til, hvordan de kan imødekommes. I en tid hvor klima, natur og ressourcer er under hårdt pres anbefaler CONCITO et reelt paradigmeskifte, så planlægningen af Danmarks mobilitet i højere grad sker ud fra klare, politiske målsætninger, så vi undgår unødvendige anlæg af veje, baner og broer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye