Dækbranchen Danmark

”Jamen, er dæk ikke bare et dæk?” - Klistermærke viser forskellen

Del
”Jamen, er dæk ikke bare et dæk?” Dette er den typiske holdning blandt størsteparten af bilejere, men der ligger meget mere bag, når det rigtige dæk skal vælges til bilen.
Dæklabel
Dæklabel

”Køleskabsklistermærke" til nye dæk

Når man som forbruger skal købe et nyt køleskab eller andre hårde hvidevarer, så er man ud over designet også fokuseret på blandt andet strømforbrug. Dette oplyses via et klistermærke og en bogstavforklaring – og dette er faktisk også muligt at finde på nye dæk. En obligatorisk mærkningsordning af nye dæk blev indført i EU i 2012, med det formål at vise forskellen på de forskellige nye dæk, og dermed gøre det lettere for forbrugeren at træffe et aktivt valg ved køb af nye dæk.

Vælg selv bedre brændstoføkonomi, større trafiksikkerhed og mindre støj

At vælge de rigtige dæk kan faktisk være en større videnskab, hvis man først begynder at interessere sig for, hvad der egentlig skal monteres på bilen. Her kommer klistermærket forbrugeren til hjælp og viser forskellene på tre definerede kriterier, som omhandler brændstoføkonomi, bremselængde i vådt føre og afgivelse af støj til omgivelserne.

Hjemmeside viser forskellene

For at forbrugeren let kan foretage sammenligning mellem de forskellige dækmærker, har Dækbranchen Danmark i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen oprettet en hjemmeside, hvor størstedelen af dækkene på det danske marked er opført. På www.dæklabel.dk kan man indtaste sin bils nummerplade, og her vil de anbefalede dæk til éns bil blive vist med alle tre kriterier fra mærkningsordningen, så man hjemmefra kan tage en holdning til, hvilke nye dæk man skal gå efter.

Dæklabel.dk – et godt sted at starte før dækkøb

Nu er efteråret kommet og dermed også tiden til at tjekke dækkene en ekstra gang før den våde årstid for alvor sætter ind. Det er vigtigt, at der er god mønsterdybde på dækkene, så bilen både kan styre og bremse godt og ikke akvaplaner. Start derfor på Dæklabel.dk og find de dæk der passer bedst til dit kørselsbehov, og tag derefter snakken med dit værksted om dit valg. Dæk er ikke bare et dæk, men bilens eneste kontakt med vejbanen, som sikrer dig, dine passagerer og dine medtrafikanter og derfor er det vigtigt, at du træffer et aktivt valg, for sikkerhedens skyld.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dæklabel
Dæklabel
Download
Denne dæklabel viser et dæk, der yder godt, men ikke optimalt, når det gælder brændstofforbrug (rullemodstand) og bremseegenskaber på våd vej. Med hensyn til støj ligger dækket i den midterste af tre grupper.
Denne dæklabel viser et dæk, der yder godt, men ikke optimalt, når det gælder brændstofforbrug (rullemodstand) og bremseegenskaber på våd vej. Med hensyn til støj ligger dækket i den midterste af tre grupper.
Download

Links

Information om Dækbranchen Danmark

Dækbranchen Danmark
Dækbranchen Danmark
Skagensgade 1
2630 Taastrup

39 63 97 79http://www.daekbranchendanmark.dk

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele den danske dæk- og fælgbranche. Her samles dækcentre, leverandører, grossister, importører og regummieringsvirksomheder i en stærk brancheorganisation. 
Dæk-Magasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad, som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.

Følg pressemeddelelser fra Dækbranchen Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dækbranchen Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye