Jakob Krogh er ny direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København
14.12.2018 11:01:21 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Jakob Krogh kommer fra en stilling som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet, hvor han blandt andet har haft ansvaret for flere store indsatser på ældreområdet og det nære sundhedsvæsen, og han har solid erfaring med at udvikle og samarbejde på tværs af den offentlige sektor.
Administrerende direktør Katja Kayser ser frem til, at Jakob Krogh starter i forvaltningen:
"Jeg er meget glad for, at vi har fundet så stærk en kandidat til direktørposten. Jakobs solide erfaring gør ham velegnet til at varetage det overordnede ansvar for ældreområdet. Jeg ser frem til, at Jakob starter i stillingen til februar", siger Katja Kayser.
Blandt de væsentligste opgaver, som Jakob Krogh skal varetage, vil være omlægningen af de midlertidige døgnpladser, implementeringen af en ny ældrepolitik og realiseringen af en ambitiøs moderniseringsplan.
Den kommende direktør glæder sig til at starte:
"Jeg er utroligt glad for at blive en del af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Der er stort fokus på udviklingen af sundheds- og omsorgsområdet i øjeblikket, og der er mange spændende opgaver at tage fat på. Det arbejde ser jeg frem til at blive en del af sammen med de mange dygtige medarbejdere og ledere i forvaltningen", siger Jakob Krogh.
Jakob Krogh er født i 1970 og er uddannet cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet med fokus på velfærdspolitik, økonomisk historie og administrationspolitik. Den nye direktør starter i stillingen den 1. februar 2019.
Jakob Kroghs CV
- 2016 – 2018: Afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet
- 2012 – 2016: Kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet
- 2010 – 2012: Kontorchef i Social- og Integrationsministeriet
- 2007 – 2010: Kontorchef i Socialministeriet
- 2007 – 2007: Souschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- 2004 – 2007: Leder af ministersekretariatet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- 2002 – 2004: Ministersekretær i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- 2002 – 2002: Fuldmægtig i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- 1999 – 2002: Fuldmægtig i Beredskabsstyrelsen
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt pressechef, Thomas Brahm: 29422549
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum