Kongernes Samling

Jagten på chokoladens kongelige historie på Rosenborg i vinterferien

Del
Chokoladen kom til Danmark i 1600-tallet. Fordi den var så ekstremt kostbar, var det i vid udstrækning kun den absolutte elite som fx Danmarks konger og dronninger, der havde adgang til den eksklusive drik. Derfor hænger chokoladens historie i Danmark uløseligt sammen med monarkiets historie.
Rosenborg Slot. Fotograf Henning Brandt
Rosenborg Slot. Fotograf Henning Brandt

For at formidle historien om den kongelige chokolade i Danmark, inviterer Rosenborg Slot på chokoladejagt, hvor børnefamilier sammen skal finde nogle af de meget fine og kostbare ingredienser, som man brugte i datidens chokoladedrik.

Chokolade nævnes første gang i danske kilder i 1665 af Frederik 3.s livlæge Simon Paulli, som både skrev om kaffens, teens og chokoladens effekt på menneskets sjæl og legeme. Livlægen frygtede effekten af den lille bønne og advarede faktisk kongen mod den nye drik. De første opskrifter på fremstilling af råchokolade, der er bevaret den dag i dag, er fra 1600-tallet, og chokoladejagten på Rosenborg tager smagsmæssigt udgangspunkt i en opskrift fra 1644 - en af de første kendte opskrifter på chokolade fra Europa.

Dengang var chokolade ikke noget man kunne spise, men kun noget man drak. På turen rundt på Rosenborg kan man se nogle af de første chokoladekopper, der blev brugt ved det danske hof, fx Christian 6.s chokoladekopper med hank fra 1730’erne, Dronning Sophie Magdalenes meget kostbare guldbelagte kop fra 1740 og Frederik 4. s chokoladekop, der blev brugt helt tilbage i starten af 1700-tallet og er samlingens ældste.

Praktisk

Hvem: Aktiviteten egner sig særligt godt til børn mellem 5-10 år, men alle er velkomne!
Hvornår: Uge 7: alle kl. 10-16.Uge 8: tirsdag 21.februar til søndag 26. februar fra kl. 10-16.
Pris: 25 kr. pr. barn. Voksne betaler alm. Entrebillet.

Kontakter

Billeder

Rosenborg Slot. Fotograf Henning Brandt
Rosenborg Slot. Fotograf Henning Brandt
Download
Dronning Sophie Magdalenes chokoladekop. Smedet af sølv, dækket med blå emalje og en dekoration af guld med kinesiske motiver. Det er en luksusgenstand, fremstillet o. 1740 i Paris, og specielt beregnet til den nye luksusdrik blandt de europæiske fyrster; chokoladen. Koppen adskiller sig fra andre kopper ved at have et låg for at holde drikken varm. Til koppen hører en teske af guld (ikke afbildet). Tilhører Kongernes Samling.
Dronning Sophie Magdalenes chokoladekop. Smedet af sølv, dækket med blå emalje og en dekoration af guld med kinesiske motiver. Det er en luksusgenstand, fremstillet o. 1740 i Paris, og specielt beregnet til den nye luksusdrik blandt de europæiske fyrster; chokoladen. Koppen adskiller sig fra andre kopper ved at have et låg for at holde drikken varm. Til koppen hører en teske af guld (ikke afbildet). Tilhører Kongernes Samling.
Download

Information om Kongernes Samling

Kongernes Samling
Kongernes Samling
Øster Voldgade 4A
1350 København K

3315 3286https://www.kongernessamling.dk/

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling

400 år gammel dansk tradition kommer til live i påsken på Koldinghus15.3.2024 14:12:09 CET | Pressemeddelelse

I påskeferien fra 23. marts til 1. april sætter Koldinghus fokus på kongelige historier og påsketraditioner. Slottet inviterer bl.a. på kongelig æggejagt, hvor man kan lære mere om kongelige personer. Besøgende kan også prøve kræfter med en 400 år gammel tradition, bindebrevet, der var forløberen for gækkebreve, som vi kender i dag. Og traditionen tro er springvandet i Slotsgården pyntet med blomster og grønt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye