JACK LINK’S I NY 7-CIFRET ESPORT SATSNING

Del

Det verdensledende brand på protein-snacks Jack Link's løfter i dag sløret for 7-cifret satsning på nye eSports aftaler – der lægges oven i brandets eksisterende digitale marketingbudget. I aftalen indgår blandt andet partnerskab med topholdet Fnatic.

En skarer af skrigende fans, der sidder som limet fast til deres pladser i timevis og følger deres yndlingsspillere i intens kamp om at blive verdens bedste. Nej, det er ikke verdensmesterskabet i fodbold eller Wimbledon-finalen. Det er eSport, der fortsat vokser med lynets hast. Antallet af eSport-entusiaster på verdensplan har nu næsten rundet 500 millioner ifølge Statistas undersøgelse Global eSports audience 2020. Esport må efterhånden betragtes mere som mainstream end som et nichemarked - med konkurrencer på højde med andre store sportsligaer.

Af samme grund – og efter et vellykket partnerskab i 2019 med eSports topholdet Fnatic - tager Jack Link’s derfor deres engagement i eSport til næste niveau. Det sker med en række nye partnerskaber i flerårige kontrakter, der skal cementere brandet i Europa blandt de højt engagerede eSportsfans.

Partnerskab med Fnatic
Som første led i den nye satsning offentliggøre Jack Link’s EMEA partnerskab med Fnatic. Målet er at skabe tætte relationer til spillerne og deres fans for at etablere sig som det foretrukne protein-snack brand i målgruppen. Senere på året sponserer Jack Link’s også førende eSports turnering og events i Europa for at nå eSportsfans på tværs af landegrænser. De nye partnerskaber og marketing touchpoints i eSporten skal styrke interessen hos de forbruger, der passer til Jack Link’s brandet.

”Online gaming kræver, at du som spiller konstant, skal kunne yde dit optimale for at vinde – hvad end du er begynder eller konkurrerer i verdenseliten. Jack Link’s produkter er en god hjælp til at holde et intents og højt aktivitetsniveau med proteinrigt brændstof, når du har lange spil-sessioner. Oksekød er en naturlig kilde til protein, der giver varig energi og udholdenhed, så det er en god snack såvel på arbejdet som i fritidslivet. Vi ønsker at støtte og opbygge relationer til spillere på alle niveauer. Vi er overbeviste om, at eSport på ingen måde har nået sit fulde potentiale, så dette er startskuddet på en række nye aktiviteter fra Jack Link’s,” siger Jan Pieter Schretlen, administrerende direktør hos Jack Link’s EMEA.

Fnatics første samarbejde med et snack-brand repræsenterer for begge parter stort engagement i at tage eSport til nye højder - og støtter spillerne i at nå deres personlige mål. Al storytelling fra de professionelle spillere vil også tage afsæt i, hvordan du som spiller kan yde dit maksimale:  

"Hos Fnatic har vi en ”performance-first” filosofi, der sikrer at vores spillere altid kan spille op til deres bedst. Alle Jack Link’s snacks er lavet med 100% oksekød. De indeholder meget protein og har mindre end 80 kcal pr. snack. Partnerskabet hjælper med at frigøre spillernes fulde potentiale, når vi kan levere det proteinrige brændstof, der er nødvendigt for at de klarer intense spil-sessioner med maksimal ydeevne. Når det kommer til ernæring, opfordrer vi aktivt vores spillere til at spise på en måde, der forbedrer deres præstationer. At sørge for de rette snacks under spil er ekstremt vigtigt taget i betragtning af, hvor lange og intense spil kan blive. Og her er en høj-protein, no-nonsense snack som Jack Link’s det bedste valg for os," sagde Neil Walker, Partnerships Manager hos Fnatic. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Scandinavian Communications

Scandinavian Communications
Flæsketorvet 68
1711 København V

http://www.scandinaviancommunications.com


Om Jack Link’s
Jack Link's er global leder indenfor protein snacks og verdens største producent af kød-snacks. Under Jack Link’s brandet sælges kød-snacks af høj kvalitet som Beef Jerky, Biltong og Beef Bars. I Europa er brandet også markedsledende i Norden samt i UK, Tyskland, Schweiz, Østrig, Belgien, Holland og Poland. Læs mere på: jacklinks.eu

Om Fnatic
Fnatic er et globalt esports brand med hovedkontor i London. Med laserfokus udvælger, træner og styrker Fnatic sine spillere. Siden Sam Mathews grundlagde Fnatics i 2004 har holdene vundet over 200 mesterskaber på tværs af 30 forskellige spil. Med drivkraft i at underholde er Fnatic et stærkt brand, når det gælder kommunikation til især de yngre målgrupper. Brandet leverer også brancheførende content, oplevelser og aktivering fra kontorer og faciliteter i byer fra Los Angeles til Tokyo. Læs mere på: Fnatic.com